CNN-journalist på glatis
Den verdensberømte CNN-journalist Fareed Zakaria kommer ud på rigtig dybt vand i en af sommerens udgaver af magasinet Time. I sin helsides klumme nedgør han republikanerne, samtidig med at han med rund hånd doserer forslag til at øge væksten i amerikansk økonomi. Det drejer sig primært om, at politikerne og staten skal gå forrest og investere i bl.a. infrastruktur, ”infant industries” (dvs. picking the winners”) etc. Der er derimod ifølge Fareed Zakaria ingen praktisk forbindelse mellem lavere skat og høj vækst. Det er alene teori, mener Fareed. Og som praktisk bevis fremhæver CNN-journalisten bl.a. Danmark som et af de lande, der i øjeblikket har højest økonomisk vækst (vi udnævnes ligefrem som et af de lande, der er i bedst økonomisk form lige nu). Verdens-journalisten bemærker listigt, at højvækst-landet (Danmark) ikke har lave skatter, som republikanerne anbefaler.
Gad vide hvad han bygger sin analyse på. Ifølge Danmarks Statistiks seneste nationalregnskabstal er Danmark et af de få lande i den vestlige verden, der er i recession. Måske Fareed Zakaria ikke har kigget på de seneste nationalregnskabstal, men set på en længere tidsperiode? Det kan vist ikke være tilfældet, for i den seneste 10 års-periode har Danmark (ud af 30 OECD-lande) haft den 5. laveste økonomiske vækst (og langt lavere end i USA). Måske Fareed Zakaria har sat kikkerten for øjnene og set frem mod 2026? Det kan han heller ikke have gjort, for her står Danmark ifølge OECD til den 4. laveste økonomiske vækst ud af 30 OECD-lande. En af de rigtige ting, Fareed Zakaria skriver i sin analyse, er, at Danmark ikke er et lav-skatteland. Det er lidt af en underdrivelse. Danmark er det land i verden med suverænt højeste skattetryk. Vi opkræver verdens højeste skatter for bl.a. at betale seniorer for at holde fri fra arbejde (efterløn). Det bidrager til, at vi skal gennem et yderligere årti med lavvækst (med mindre politikerne fjerner eller beskærer efterlønnen). Ud over at de høje skatter finansierer, at arbejdskraft trækker sig ud af arbejdsmarkedet, så medfører de høje skatteprocenter på arbejde, kapital og forbrugsgoder, at velstand forsvinder. Fordi de høje skattesatser gør det mindre attraktivt at arbejde, investere og producere. Det er dokumenteret af bl.a. OECD og ECB, at høje skattesatser medfører lavere økonomisk vækst.
Fareed Zakaria beklager i sin analyse også, at man i USA ikke kan diskutere øgede offentlige investeringer. Her må man også undre sig. Hans egen præsident Obama har i efteråret 2010 udtalt "der er ingen spadeklare projekter" med henvisning til, at det - mod forventning - var meget svært at sætte gang i offentlige investeringer for at stimulere økonomien (Obama: "there's no such thing as shovel-ready projects"). Sådanne investeringer tager nemlig tid at sætte i gang. De skal planlægges, der skal laves nabohøringer, ændres i lokalplaner så investeringerne først kommer i gang med en betydelig forsinkelse. Det har været Obamas erfaring i USA, VK-regeringens erfaring i 2009/2010 og ved Nyrups forsøg på fremrykning i 1993/94. Det lyder så behageligt med en fremrykning af offentlige investeringer, men det viser sig desværre at være mere teori end praksis.
Man kan glæde sig over, at danske journalister begrænser sig til at drive journalistik og i høj grad bruger eksperter til at udlægge teksten. Her kunne magasinet Time lære af danske medier.

Profil
Tidligere bloggere på borsen.dk
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak