Pas på med nye stimuli

Betragter man de seneste reviderede nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik, er det en broget blanding af både godt og dårligt nyt. Overordnet faldt i BNP med 0,1 pct. i første kvartal i år, og dermed er vi med mindst mulig margin fortsat i teknisk recession . Men kommende revisioner af tallene kan sagtens sende Danmark tilbage på en positiv vækstrate.

Kigger man nærmere på nationalregnskabstallene er det positivt, at den samlede beskæftigelse sæsonkorrigeret vokser med ca. 1.000 personer i 1. kvartal. Den private beskæftigelse vokser med ca. 5.000 personer, mens den offentlige beskæftigelse falder med ca. 4.000 personer. Dermed er den offentlige beskæftigelse faldet med i alt 9.000 personer de seneste 3 kvartaler (fra danmarks-historiens højeste niveau for offentlig beskæftigelse – der er fortsat betydeligt flere ansatte i den offentlige sektor i dag end under Nyrup-regeringen). Det vidner om, at regeringens sanktions-politik over for kommunerne virker. Kommunerne nedbringer den offentlige beskæftigelse for at undgå bøder. Bøder som udløses, hvis de bruger flere penge end aftalt i 2011.

Betragtes udviklingen i det offentlige forbrug, så ser vi i 1. kvartal et fald på 0,1 pct., og samtidig er der også sket en nedrevision i det offentlige forbrug i 2010 med i alt 1,8 mia. kr. Det er positivt og et klart brud med udviklingen siden 1992, hvor tendensen har været et årligt budgetskred på 5 mia. kr. i det offentlige. Dagens tal indikerer, at den offentlige nulvækst kan blive realiseret i år.

Væksten i den private beskæftigelse er en positiv nyhed, eftersom det er den private sektor, der skal drive væksten i dansk økonomi de kommende år. Men væksten må de kommende kvartaler forventes at blive svag. Bl.a. situationen om Grækenlands økonomi og de hjemlige bankproblemer kan virke som faresignaler for forbrugere og virksomheder og fremkalde stor tilbageholdenhed. Herudover er der udsigt til betydelige skattestigninger i dansk økonomi de kommende år. S og SF fører klart i meningsmålingerne, og de har ”garanteret” at sætte skatterne op med 18 mia.kr. Det skal familierne sætte penge af til. Herudover er det velkendt, at der mangler finansiering i S/SF-planen på ca. 25 mia.kr. Det svarer til en yderligere potentiel skattestigning på ca. 10.000 kr. pr. familie. Disse usikkerhedsfaktorer kan betyde, at der bliver holdt igen med privat forbrug og investeringer (bemærk her bl.a. at det private forbrug falder i 1. kvartal). Og det er ikke godt for beskæftigelsen. Det seneste ledighedstal viste en stigningen i ledigheden i maj på 2.600 personer. Det vidner med al tydelighed om, at der er bump på vejen ud af krisen.

Nationalregnskabstallene fremkaldte med det samme en reaktion fra venstrefløjen (AE-rådet og LO) om, at der skulle sættes gang i nye finanspolitiske stimuli ved at forhøje verdens højeste offentlige udgifter. Specifikt anbefales det, at man fremrykker de offentlige investeringer. Det er en lidt mærkelig anbefaling, når det erindres, at VK-regeringen budgetterede med en vækst i de offentlige investeringer på 30 pct. (!) i årene 2009 og 2010. Det var en rekord-stor vækst, men den realiserede vækst blev kun på 12 pct. i de 2 år. Når investeringerne ikke kom i gang, skyldes det bl.a., at det ofte tager tid at planlægge investeringer, ligesom der skal foretages nabohøringer, ændres i lokalplan mv. Så måske kommer de investeringer, der ikke er realiseret i 2009 og 2010 i gang i 2011 og 2012. Hvis da pengene ikke allerede er brugt på andre ting. Vi har nemlig set, at der i årene 2009 og 2010 fandt en sand jobfest sted i den offentlige sektor. Det offentlige forbrug voksede i alt godt 4 pct. (realt) de to år, og der blev ansat 27.000 ekstra i det offentlige. Også i USA har man haft dårlige erfaringer med fremrykning af offentlige investeringer. Som Obama formulerede det i efteråret 2010, hvor hans egne stimuli- investeringer ikke var kommet i gang: ”Der findes ikke spadeklare projekter”. Med disse erfaringer bør man lige klappe hesten, inden man sender nye milliarder ud til investeringsstimuli.

Hvis politikerne vil understøtte væksten nu, bør de annoncere, at de planlagte markante skattestigninger aflyses og erstattes af reformer af pension, efterløn og dagpenge og af den offentlige sektor iøvrigt. Alternativt kan man gennemføre en finansieret lettelse i selskabsskatten eller indkomstskatten.