Skyder vi os selv i foden?

En skattejagt som fremmer mistillid til multinationale selskaber, der blot har fulgt Skats egne retningslinjer, er en trussel mod udenlandske investeringer i Danmark. Jagten har vidtrækkende konsekvenser for dansk erhvervsliv og internationale koncerners fremtidige virke i Danmark.

Naturligvis skal Skat jagte personer og selskaber som snyder sig uden om skattebetalinger og ikke betaler skat i strid med reglerne.

Naturligvis skal Skat jagte selskaber og regnskaber for fejl i transaktionsomkostninger, bonusordninger, låneomkostninger, renteudgifter og overholdelse af Transfer Pricing regler. Men er den nuværende generelle skræmmekampagne den rigtige løsning?

Virksomheder i Danmark er i forvejen underlagt verdens strengeste dokumentationskrav om ovennævnte forhold, og revisoren, bestyrelsen og ledelsen skal godkende formularer og regnskaber forinden.

Bæredygtige løsninger
EU kommissionen arbejder med at konsolidere de 27 EU-landes forskellige skattesystemer så virksomheder kan nøjes med kun at udfylde én i stedet for 27 forskellige indberetninger. Virksomheder, når det kommende skattesystem er indført, komme til at betale skat i alle de lande, som virksomheden er til stede i.

Det er betydelige fordele ved at bruge et konsolideret EU skattesystem. Udover formindskelse af bureaukratiet kan det både fremme transparens og skattebetaling til de enkelte lande. Det er her den danske fokus og indsats skal koncentreres om.

Usikkerhed om skatteregler
Vi har tidligere set i Skattefradragskommissionens rapport om undersøgelsen af TDC fradraget, at der er organiseret forvirring i forbindelse med udarbejdelse af skattelovene. Rapporten afdækkede tydelige mangler i den måde, embedsværket fungerer, og vilkårene.

Når embedsmændene er usikre i det komplicerede lovgivningsarbejde, og politikerne ikke påtager sig ejerskab af lovgivningen, er erhvervslivet på herrens mark. Det er til skade for Danmarks omdømme i udlandet.

Denne usikkerhed om skatteregler forplanter sig, fordi end ikke erfarne skatterådgivere tør give et sikkert bud på konsekvenserne af dansk skattelovgivning pga. de mange ændringer og den førte zigzag kurs. Resultatet er, at mange internationale investorer er gået uden om Danmark.
De udenlandske koncerners tillid til dansk skattelovgivning kan ligge på et meget lille sted.

Globalisering og udenlandske investeringer
Tidligere har vi set, at ændring i regler for udbytter og dividender for udenlandske holdings- eller gennemstrømningsselskaber blev ændret, efter kun nogle få år på banen. I den meget korte tid loven virkede, dannede den dog grundlag for en meget succesrig internationalisering af danske erhvervsvirksomheder. Desværre blev loven ændret, så flere udenlandske holdingselskaber valgte at flytte til andre europæiske lande.

Senere kom loven om tvungen sambeskatning, som var en belastning både for danske og for udenlandske koncerner, og som stred imod danske koncerners ønske om globalisering og ønske om at tiltrække udenlandske investeringer til landet.

Disse usikkerheder tilsidesætter koncernernes ønske om stabilitet og standardisering af international skat, så virksomhederne ikke kan opfylde deres forpligtelser over for ejere og samfundet i vor komplekse globaliserede verden.

Langvarig skattejagt
De nuværende retssager mod internationale koncerner har grundlag i ændringer i opfattelse og praksis. De mange skattesager, som sandsynligvis vil fortsætte igennem retssystemet igennem flere år vil skabe vidtrækkende usikkerhed og sandsynligvis ende i EU retten. Danmark taber i forvejen 60 % af skattesagerne ved EU-retten - og det tager 5-10 år at få en klar dom i EU-retten (f.eks. Marks & Spencer dommen).

Skattejagten kunne resultere i, at der ikke længere er tilstrækkelige økonomiske incitamenter for udenlandske koncerner til at etablere hovedsædet på den rigtige side af Øresund i Danmark.

Resultatet kunne meget vel være, at ved fremtidig ekspansion af internationale koncerner, som tidligere valgte Danmark som nordisk eller østeuropæisk hovedkontor, nu vil kigge sig omkring i det øvrige Norden eller Østeuropa.

Stockholm har for længst passeret København også i indbyggertal, således at der nu er over 2 millioner mennesker i den svenske hovedstad. Det koster naturligvis gode danske jobs.

Den nuværende skattejagt udviser manglende viden om globaliseringsvilkår for koncerner, som opererer i flere lande, og den udsender uvenlige signaler til de internationale koncerner i Danmark. Mange udenlandske koncerner, som i tillid til de hidtidige regler etablerede deres kontor i Danmark er sikkert skuffede og kunne meget vel finde på at se sig om efter nye og mere stabile græsgange.