Tvangskvoter i finanssektoren duer ikke

authorimage
BLOGS
Af: Caspar Rose
21. jun 2011
I de seneste dage er det kommet frem, at EU kommissionen i kulisserne arbejder på et direktivforslag, som indebærer, at kvinder mindst skal udgøre en tredjedel af pladserne i det øverste ledelsesorgan. Forslaget omfatter i første omgang alle europæiske finansielle virksomheder, men har ikke uventet skabt hed debat blandt medlemslandene.

Det er ikke overraskende, at EU kaster sig over de finansielle virksomheder, da finanssektoren generelt i kølvandet på finanskrisen, er underlagt et ekstrem politisk pres for øget statslig indgriben.

Man har med andre ord at gøre med en sektor som i forvejen ligger ned. Hvem ville eksempelvis have fantasi til foreslå, at man skulle indføre kønskvoter i vindmølleindustrien? Svaret er givet på forhånd. Men at udpege en bestemt sektor som skydeskive for statslig regulering, er ikke i tråd med ideen om bedre regulering, frem for mere regulering.

Som alle andre børsnoterede virksomheder, er det ejerne på den årlige generalforsamling, der vælger bestyrelsesmedlemmerne, baseret på oplysningerne om de enkelte kandidaters baggrund. Der er med andre ord intet skjult eller fordækt og det står enhver aktionær frit for at foreslå sin egen kandidat, uanset mand eller kvinde.

Årsagen til at andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer er forholdsvist lav (også i de finansielle virksomheder) skyldes hovedsageligt, at mange kvinder bevidst fravælger en benhård erhvervskarriere til fordel for at dyrke familielivet.

Det er velkendt, at der er mange personlige ofre forbundet med en målrettet aktiv erhvervskarriere dvs. den pris vælger mange kvinder ikke at betale. Dette har betydet, at andelen af egnede kvindelige bestyrelseskandidater på nuværende tidspunkt ikke er stor nok til at besætte de mange nye poster, som en kvotelov måtte kræve, mens man samtidig må smide en lang række kompetente mænd på porten.

Som CEPOS udmærket påpeger i en ny analyse, strider kønskvoter desuden mod grundlæggende retsprincipper om forbud mod forskelsbehandling og lighed for loven. Der er med andre ord tale om en misforstået holdning til ligestilling, hvis man indfører tvangskønskvoter i private virksomheder, således at ejerne ikke længere har frihed til at sammensætte den ledelse, som man anser, har de rette kompetencer.

CEPOS henviser endvidere til erfaringerne fra Norge, hvor den tvungne kvoteordning har resulteret i dårligere performance for virksomhederne og dermed har medført et økonomisk tab for aktionærerne.

Myten om, at flere kvinder i bestyrelsen bidrager til en bedre bundlinje, viser sig imidlertid ikke at holde stik, men desuagtet har oppositionen brugt argumentet, som en løftestang til at presse endnu mere lovgivning ned over hovedet på landets virksomheder.

Ser man på hele den internationale videnskabelige litteratur på området, er det hovedkonklusionen, at der hverken er en negativ eller positiv signifikant statistisk sammenhæng mellem performance og andelen af kvinder i det øverste ledelsesorgan.

CEPOS dokumenterer samtidig, at tvangskvoter overhovedet ikke har nogen effekt, da der er sket en mærkbar reduktion i registrerede aktieselskaber siden den norske lov blev indført. Forklaringen er, at selskaberne har valgt at registrere sig i lande, hvor der ikke gælder kvotekrav, eller fordi de har valgt at omregistrere sig til andre selskabstyper, som ikke er omfattet af den norske tvangslov.

Tvangskvoter er således ikke vejen frem. Risikoen er, at EU går i selvsving i forsøget på at dække over, at EU landene er i dybt splittede og ikke kan blive enige om, hvordan man takler den meget alvorlige økonomiske krise i Sydeuropa.

Man skulle tro, at EU’s embedsværk har bedre ting at spille sin tid på, end at formulere tilfældige kønskvoter i bestemte sektorer. Men måske er forklaringen den, at det er nemmere at forholde sig til en populistisk kvoteandel, frem for at tage de drastiske og upopulære beslutninger, der kan få Sydeuropa på ret køl igen.
Profil
Caspar Rose authorimage Caspar Rose er professor på CBS, Institut for International Økonomi og Ledelse. Hans forskningsområder er veldokumenteret i adskillige internationale tidsskrifter og omfatter både selskabsledelse (corporate governance) samt de finansielle markeder og virksomheder. Desuden rådgiver Caspar Rose virksomheder og organisationer inden for områderne: Bestyrelsesledelse, strategisk risikostyring og investeringsstrategi. Caspar Rose underviser bl.a. på CBS executive bestyrelsesuddannelsen, men afholder desuden egne skræddersyede bestyrelseskurser på privat free lance basis.

Caspar Rose har dels en baggrund som jurist (cand.jur.) og økonom (cand.merc. og Ph.D. i finansiering). Caspar Rose har desuden en betydelig praktisk erfaring bl.a. som juridisk konsulent i Dansk Industri samt chefanalytiker i Danske Bank, hvor han har arbejdet med risikostyring.


Twitter

Tidligere bloggere på borsen.dk