Kommune-sanktioner virker

Der er kommet nye tal for beskæftigelsen i verdens største offentlige sektor. Den sæsonkorrigerede offentlige beskæftigelse faldt i første kvartal i år med 6.200 fuldtidsbeskæftigede eller 0,8 pct. i forhold til kvartalet før. Det er dermed tredje kvartal i træk, at den offentlige beskæftigelse falder. Siden 2. kvartal 2010 er den samlede offentlige beskæftigelse faldet med godt 11.000 personer. Hele faldet er stort set sket i den kommunale sektor, hvor faldet har været på 11.000 personer. Det er en klar indikation af, at regeringens sanktionsmekanisme virker. Meget tyder på, at kommunerne gør en del for at bringe udgifterne, og herunder beskæftigelsen, ned for at undgå bøder i 2011. Hvis kommunerne i 2011 bruger flere penge end aftalt, bliver de nemlig pålagt økonomiske sanktioner. Selvom den offentlige beskæftigelse er faldet de seneste kvartaler, så ligger den fortsat betydeligt over niveauet under Nyrup-regeringen. I 1. kvartal 2002 lå den offentlige beskæftigelse ca. 35.000 lavere end i dag.

Det er i debatten blevet problematiseret, at den offentlige beskæftigelse og det offentlige forbrug falder. Fordi det på den korte bane isoleret set trækker BNP-væksten ned. Til det argument er der at indvende, at der siden 1993 har været et gennemsnitligt årligt budgetskred på 5 mia.kr. årligt. Hvis regeringens sanktioner stopper dette overforbrug, så er det særdeles positivt. Herudover er det helt nødvendigt, at det offentlige forbrug bringes ned. Det offentlige forbrug er under VK-regringen og under krisen kommet så højt op, at det ikke kan finansieres på lang sigt. Derfor skal det bringes ned. Hvis det offentlige forbrug fik lov til at vokse i disse år, så ville konsekvensen være strukturelle offentlige ubalancer. Det ville i den grad kunne få familier og virksomheder til at holde igen med forbrug og investeringer, da man er nødt til at tage højde for fremtidige skattestigninger. Denne usikkerhed kan bringes ned ved at fremlægge en plan for at få langsigtet balance på de offentlige finanser. Det er det regeringen har gjort med dagpengereform, tilbagetrækningsaftale og nulvækst i det offentlige. Desværre er VKs plan ikke tilstrækkelig til at give sikkerhed og tryghed for virksomheder og familier. Læser man f.eks. meningsmålingerne er der nemlig udsigt til en S/SF-regeringen, som har ”lovet” en skattestigning på ca. 18 mia.kr. (1 pct. af BNP). Hertil kommer manglende finansiering for ca. 25 mia.kr., da mange af S og SFs finansieringsforslag reelt ikke er andet en ”overskrifter” som ”12 minutters ekstra arbejde”, ”mere uddannelse” og ”bedre integration”. Den manglende finansiering risikerer at blive konverteret til skatteskattestigninger. I det perspektiv er det egentligt rationelt at holde på pengene for både virksomheder og familier.

Sidste år satte det offentlige forbrug Danmarks-rekord, da det fyldte 28,6 pct. af konjunkturrenset BNP. I det mest udgiftstunge år under Nyrup, som var 2001, udgjorde det offentlige forbrug 26 pct. af BNP. Hvis vi igen skal ned på en offentlig sektor som under Nyrup, skal udgifterne ned med 2½ pct. af BNP eller ca. 45 mia.kr. Derfor er det godt, at vi ser en tilpasning nu.

Nedgangen i det offentlige forbrug bør ikke medføre en nedgang i borgernes tilfredshed med den offentlige service. Den store udgiftsstigning under VK har ikke givet mere udtalt tilfredshed med den offentlige service (snarere tværtimod). Hvis der kommer en lille udgiftsreduktion nu, bør det derfor heller ikke medføre mindre tilfredshed. Besparelserne bør ske gennem effektiviseringer og på områder der ikke giver bedre borgernær service. Undersøgelser viser f.eks., at kommunerne kan spare ca. 20 pct. og få den samme service ved at udlicitere flere opgaver. Hvis man bringer udliciteringsgraden op fra 25 til 75 pct. i kommunerne over en årrække, så kan der hentes en effektivitetsgevinst på 15 mia.kr. Det. svarer til ekstra service fra 30.000 hjemmehjælpere