Vagtskifte i bestyrelseslokalerne

I Institut for Selskabsledelse registrerer vi løbende udviklingen i dansk erhvervsliv gennem undersøgelser blandt de 999 topledere, der sidder i vores netværk. Sidste år kunne vi dokumentere en tendens i form af, at yngre danske topledere (48 år i gennemsnit) har udviklet en markant stigende interesse for at engagere sig i bestyrelsesarbejde.

På det tidspunkt oplevede mange af bestyrelsesaspiranterne dog, at det var praktisk talt umuligt at få en post. Langsom udskiftning og en rigid indstilling til hvilke kompetencer, der skulle til for at sidde med rundt om bordet, forseglede døren til bestyrelseslokalet. De yngre toplederes frustration over ikke at kunne komme til at bidrage var med til at starte en offentlig debat omkring hvilke kompetencer, der i virkeligheden er vigtige, for at en kandidat kan fuldende en bestyrelse.

Mange af de yngre topledere mener, at de er kvalificerede på lige fod med de mere erfarne. De mener, at den ledelse, der har ført dem igennem de seneste års uforudsigeligheder, har udstyret dem med erfaringsbaseret viden, der på mange måder er mindst lige så værdifuld som 30 års erfaring fra toppen af dansk erhvervsliv. Det er især de særlige egenskaber inden for forandring, omstillingsparathed og risikostyring, der karakteriserer disse ”kriseledere”, som resulterer i den stærke og meget udtalte trang til at bidrage til at gøre en forskel og anvende deres viden til at skabe bedre virksomheder. Det er derfor, de yngre topledere presser på for at sprænge dørene til bestyrelseslokalerne, så flere yngre kompetencer bliver anerkendt og kan komme til.

For at bryde dørene ind har topledere, som er bestyrelseskandidater, igennem det seneste år valgt nye og mere aggressive strategier for at gøre opmærksom på sig selv i deres kandidatur. Tendensen afspejler sig tydeligt i det boom, vi – som mange andre – har oplevet i vores kandidatdatabase for spirende bestyrelsesmedlemmer. Hvor der tidligere har været en tilbøjelighed til, at topledere var mere afventende, når de havde udformet et bestyrelsesopslag eller lod opgaven være op til en headhunter, oplever vi, at kandidaterne nu er mere parate til at slå på tromme for sig selv. Og det handler både om en større bevidsthed omkring, hvordan man profilerer sig og en bedre og mere aktiv anvendelse af virtuelle og fysiske netværk til at skaffe sig en post.

Vi ser i stigende omfang medlemmer, der anvender de fysiske netværksmøder til at gøre opmærksom på deres kandidatur i håb om, at nogen af netværkskollegerne, som kender deres kompetencer og karrierehistorik, kan bruge dem i deres bestyrelser eller vil anbefale dem til andre. Og ligeledes ser vi også, hvorledes selve kandidaturet er blevet et populært emne at drage frem i netværket som en ledelsesmæssig udfordring. Dermed er bestyrelsesarbejde i sin helhed også blevet en naturlig del af samtaleemnet blandt toplederes øvrige fokusområder.

Det tyder på, at de yngre toplederes indsats for at skaffe sig poster i bestyrelserne også betaler sig. Vi har samlet oplevet en 50 procent stigning i antallet af medlemmer, der siden sidste år har fået en bestyrelsespost, og her er ikke iberegnet antallet af medlemmer, der har tilføjet yderligere poster til den eksisterende portefølje. Udviklingen betyder, at vi nu kan se, at 60 procent ud af 999 topledere sidder i en eller flere bestyrelser. Og selvom det i forvejen er et højt tal, kan man forestille sig, at udviklingen vil fortsætte. Det lader nemlig til, at bestyrelsesarbejde tiltagende anses som værende et nødvendigt bidrag til de kompetencer, der skal fuldende toplederens evner ud i lederskab.