En svær måned

Over den seneste måned er de dårlige nyheder væltet ind. Også for mig selv, da jeg slog skulderen af led i sidste minut af en fodboldkamp og derfor i bogstavelig forstand har været ude af spillet siden midten af maj. Faktisk lige siden, vi offentliggjorde vores seneste konjunkturprognose, der fik titlen ’Verdensøkonomien klarer skærene’. Jeg tror fortsat, at titlen holder, og at en ny global recession ikke står for døren, selvom der er klare tegn på en betydelig vækstafmatning.

Især tre forhold kan forklare, at de økonomiske nøgletal har udviklet sig svagt på det seneste. For det første de tårnhøje råvarepriser, der rammer virksomheder og husholdninger hårdt. For det andet den japanske jordskælvskatastrofe, som har resulteret i et afbræk i produktionskæden såvel i Japan, som i de udenlandske virksomheder, der er afhængige af japanske dele og komponenter i deres egen produktion. Og for det tredje den nødvendige opstramning af penge- og finanspolitikken mange steder, som ovenikøbet kommer på et tidspunkt, hvor statsgældskrisen fortsat raser.

Råvarepriserne bekymrer mest
Det er med andre ord en farlig cocktail, som omgiver verdensøkonomien for tiden. Og derfor burde de svage nøgletal heller ikke komme som den helt store overraskelse for de finansielle markeder. Det ville faktisk være temmelig naturstridigt, hvis den høje grad af optimisme, som har kendetegnet erhvervslivet og forbrugerne i mange lande ville kunne fortsætte ufortrødent. Derfor er der heller ingen grund til at gå i panik på nuværende tidspunkt, men naturligvis skal udviklingen følges meget nøje og ikke mindst udviklingen i råvarepriserne bekymrer mig fortsat. Det er klart, at de høje priser kommer de råvareproducerende lande til gode, men på globalt plan virker de vækstdæmpende og inflationsskabende.

Og selvom den raketagtige stigning i priserne synes at være bragt til ende, må det ikke glemmes, at niveauet fortsat er højt. Det presser virksomhedernes avancer i en tid, hvor deres pricing-power fortsat er ringe i kølvandet på Den store Recession og æder af husholdningernes købekraft i en periode, hvor de også må se stigende renter og skatter i øjene.

Derimod er jeg mere fortrøstningsfuld med hensyn til de andre ovennævnte forhold bag den globale afmatning. Konsekvenserne af jordskælvet i Japan er i sagens natur kun midlertidige, og der er allerede nu tegn på, at de japanske virksomheder igen øger produktionen. Og med hensyn til opstramningen af den økonomiske politik ser jeg det som en absolut nødvendighed for at genskabe tilliden til de offentlige finanser og undgå langsigtede inflationære problemer.

Så på trods af den dårlige skulder, er jeg nogenlunde håbefuld med hensyn til fremtiden. Hvis blot råvarepriserne altså kan holde sig i ave og statsgældskrisen ikke løber løbsk!