Vismænd, stimuli og offentligt forbrug

Dagens nationalregnskabstal er ikke munter læsning med fald i BNP og det private forbrug samt investeringer i 1. kvartal 2011. Dermed har dansk økonomi kørt baglæns i to kvartaler i træk. Og det er definitionen på en teknisk recession. Det er vigtigt, at man ikke drager forhastede konklusioner. Bl.a. er der tale om kvartalstal, der oven i købet kan blive revideret. I den umiddelbart negative læsning af dagens tal er der enkelte - men væsentlige – lyspunkter. Det er yderst positivt, at det offentlige forbrug i de første tre måneder af året falder med 0,8 pct. Det er ret meget og det er tredje kvartal i træk, at vi ser en reduktion i verdens største offentlige sektor. Det indikerer, at kommunerne vil efterleve regeringens nulvækst og det skyldes formentlig, at kommunerne ved, at der falder sanktioner, hvis budgetterne overskrides. Når man tænker på at der siden 1993 har været et budgetskred på 87 mia.kr., så er det positivt, at der gennem ¾ år har været hold på udgifterne.

Dagens nationalregnskab vil fra nogen aktørers side rejse krav om finanspolitisk stimuli gennem fremrykning af offentlige investeringer. Det kan ikke anbefales. Det offentlige underskud er fortsat stort og erfaringerne med fremrykning af offentlige investeringer er ikke gode. De er svære at gennemføre i praksis og pengene risikerer at blive brugt på driftsudgifter, dvs. varige udgifter. Det vil belaste de offentlige finanser permanent. Vismændene fremhæver i dagens vismandsrapport, at der ikke er behov for at give økonomien en ny finanspolitisk stimulans. Dagens tal for nationalregnskabet bør ikke ændre på vismændenes konklusion om, at der ikke skal stimuleres mere.

Ledigheden ventes ifølge vismændene at lande på 114.000 personer i 2011 og det er meget tæt på det strukturelle niveau på ca. 100.000 personer. Vi kan derfor komme i en situation, hvor der opstår mangel på arbejdskraft i dansk økonomi. I det perspektiv bør politikerne koncentrere sig om, at konsolidere de offentlige finanser frem for at lave yderlige stimuli-pakker. Vismændenes beregninger viser da også, at der i 2009 og 2010 er stimuleret meget gennem øget offentligt forbrug, offentlige investeringer og skattelettelser. Faktisk er BNP ifølge vismændene i dag 2½ pct. højere som følge af de stimuli, der er gennemført siden 2009. Hvis væksten i dansk økonomi frem mod 2020 skal sikres, så skal det være gennem fortsatte reformer, der øger arbejdsudbuddet. Herudover skal skatten på produktiv adfærd ned. Det drejer sig bl.a. om lavere marginalskat og selskabsskat. De kommende par år venter vismændene en vækst, der ligger tæt på 2 pct. Det er ikke prangende, men det er højt i forhold til de vækstrater vi får frem mod 2020, hvis vi ikke gennemfører de rette reformer.

Reduktionen i det offentlige forbrug er nødvendig for at genoprette balancen på de offentlige finanser. Herudover er der brug for, at den offentlige sektor afleverer arbejdskraft til den private sektor. Og vi ser også, at den offentlige beskæftigelse i 1. kvartal falder med ca. 4.500 personer., mens den private beskæftigelse stiger med 1.500 personer. Reduktionen i det offentlige forbrug skal ses på baggrund af, at det offentlige forbrug som andel af konjunkturrenset BNP ligger på 28,0 pct. i 2011. Det er meget højt og det ses bl.a. ved, at det offentlige forbrug i det mest udgiftstunge år under Nyrup lå på 26,0 pct. af BNP. Det høje udgiftsniveau i 2011 afspejler bl.a. overforbruget i kommunerne under VK-regeringen.