Er vi alle skattesnydere?

authorimage
BLOGS
Af: Henriette Kinnunen
24. maj 2011
Lørdag formiddag på TV2 News fremførte Frank Aaen, Enhedslisten, igen - og også her umodsagt - påstanden om, at de multinationale selskaber snyder med skat. Desværre blev han ikke bedt om at uddybe sin påstand om skattesnyd.

”Desværre” fordi man igennem flere måneder er blevet konfronteret med overskrifter som: ”Københavns Lufthavne sender milliarder i skattely”, ”Kun hver 4 virksomhed betaler selskabsskat i Danmark”, og ”Danske Bank undgår at betale 3 milliarder i skat”. Overskrifter som efterlader et klart indtryk af, at det, der foregår i de store virksomheder, er skattesnyd, men hvor ingen tilsyneladende stiller spørgsmålstegn ved, om det der foregår nu også reelt er skattesnyd.

Faktum er, at selskaber – ligesom alle andre skatteydere – skal betale den skat, de er forpligtet til. Hverken mere eller mindre. Når Frank Aaen siger, at de multinationale selskaber begår skattesnyd, så kunne det være relevant at høre, hvad det er for regler, som han mener, at de ikke efterlever. For betaler man ”for lidt” i skat, ja så tyder det jo på, at man ikke følger lovgivningen; men betaler man den skat, som man ifølge loven er forpligtet til, er det så snyd? I givet fald så vil de fleste af os være skattesnydere!

Skattesystemet baserer sig i princippet på tre former for skattetænkning:

• Ulovlig skattesnyd
• Skattespekulation som balancerer på kanten af lovgivningen
• Den helt legale (og måske endda ønskelige) skatteplanlægning.

Mens det er nemt at forholde sig til de skattemæssige dispositioner, som er direkte ulovlige - eksempelvis fordi man afgiver direkte forkerte eller vildledende oplysninger i selvangivelsen - samt de dispositioner, som utvivlsomt er lovlige, så deler vandende sig, når vi taler om skattespekulation. I forbindelse med TDC-sagen opfordrede Anders Fogh Rasmussen eksempelvis danske virksomheder til at udvise god skattemoral.

Det affødte efterfølgende stor debat. Fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv er det da også væsentligt, at mens en dommer kan vurdere om noget er lovligt eller ulovligt, så er der ingen objektive kriterier for, hvad der er god moral eller \"tarvelig\" skattespekulation.

Muligheden for skattespekulation udspringer af skattelovgivningens kompleksitet, og de forskellige reglers indbyrdes modsætninger: Skattehuller. Objektivt gør man ikke noget ulovligt, ved at udnytte disse huller – skatterettens gråzone – men fra en skattepolitisk betragtning agerer man i direkte strid med lovgivningens hensigt. Bevæger man sig derfor ind i en skatteretlig gråzone, kan man ikke nødvendigvis forudse retsstillingen af en given disposition, idet den netop formelt set er legitim, men alligevel kan tilsidesættes af skattemyndighederne. Eksempelvis fordi de økonomiske dispositioner har vist sig ikke at være reelle, som det sås i selskabstømmersagerne.

Ofte efterlader den offentlige debat et indtryk af, at man ikke må skænke skat en tanke, når man disponerer. At man bare skal acceptere de skattemæssige konsekvenser af sine dispositioner. Det er selvfølgeligt noget sludder. Skat har alle dage været blandt politikernes foretrukne middel til adfærdsregulering. Hvis der fra politisk side ønskes én bestemt adfærd, så gør man den skattemæssig fordelagtigt, og hvis man vil undgå en bestemt adfærd, så gør man den skattemæssig uhensigtsmæssigt.

Skattesystemet baserer sig ganske enkelt på en forudsætning om, at både personer og selskaber lader sig styre af, hvilke skattemæssige konsekvenser deres dispositioner har, på samme måde som hastighedsgrænserne har betydning for, om man kører 50 eller 110 km/t på motorvejen.

Langt de fleste virksomheder – herunder de multinationale – tilstræber med alle midler at overholde lovgivningen og betale den skat, som de er pligtig til. For også de har brug for den retssikkerhed at kunne forudse konsekvenserne af deres økonomiske dispositioner. Derfor bruger de eksempelvis mange ressourcer på at dokumentere, at de handler på markedsmæssige vilkår i transfer pricing sager, og derfor ”skurer” det også, når politikere – og for den sags skyld også den offentlige debat – gør de multinationale selskaber mv. ansvarlige for skattesnyd til milliarder, uden samtidig at præcisere hvilke regler der bliver snydt med. Hjemmelsgrundlaget er jo helt afgørende for, om der overhovedet er tale om skattesnyd, ligesom man er uskyldig indtil andet er bevist.

Det er helt grundlæggende principper i en retsstat, som sikrer, at både personer og selskaber ikke bliver udsat for vilkårlige afgørelser, og som burde sikre, at vi ikke alle bliver udråbt som skattesnydere.
Profil
Henriette Kinnunen authorimage Henriette Kinnunen blogger om alt, hvad der har at gøre med aktiviteten inden for Skats mure. Hun er skatteretsekspert og har øje for de juridiske sammenhænge i enhver skattesag.
 
Henriette Kinnunen er cand.jur med speciale i selskabs- og fondsbeskatning, men hun har stor indsigt i skatterettens kringelkroge og Skats arbejde generelt. Hun er Tax and Public Affairs Director hos Grace Public Affairs. Hendes baggrund omfatter stillinger som presserådgiver i Skat, chef for et retssikkerhedsprojekt i Skat og videnjurist i Advokatfirmaet Bech-Bruuns skatteafdeling.

Tidligere bloggere på borsen.dk