Når Hollywood skal regulere bankerne

authorimage
BLOGS
Af: Caspar Rose
23. maj 2011
I et indlæg i JP kritiserer Kristian Weise og Jens Jonatan Steen, begge fra den centrum venstre orienterede tænketank Cevea, at årsagen til finanskrisen i høj grad skyldes for lidt regulering. Deres analyse baserer sig på den amerikanske underholdningsfilm ”Inside Job”, som de to herrer roser til skyerne.

Deres budskab er, at biograffilmen ”viser, hvordan afregulering af finanssektoren lagde grunden til det største krak og deraf følgende økonomisk tilbagegang siden depressionen i 1930’erne”. Nu skal man dog være forsigtig med at blande en films underholdningsværdi sammen med en dybere økonomisk kompleks analyse af årsagen til finanskrisen. Vi har haft en finanskrise, men vi oplever langt fra den samme realøkonomiske depression i disse år, sammenlignet med 30’ernes omfattende krise.

Faktum er, at der var en række andre væsentlige forhold, der gjorde at finanskrisen fik den negative betydning for hele det finansielle system. Hovedårsagen var, at renterne var særdeles lave (cheap money), der var stor vækst i realøkonomien og forbruget - dette koblet med, at boligmarkedet udviklede sig til en ren boble.

Disse årsager har intet med regulering at gøre. Det er korrekt, at der skete en større grad af deregulering, men at dette skulle være hovedårsagen til finanskrisen, er simpelthen ude af proportioner.

De to indlægsholdere har en klar opskrift, om end gammel opskrift på, hvordan man ikke også i fremtiden kommer ud for finanskriser. De vil lovgive, således at bankerne splittes op i henholdsvis ”commercial banks” og ”investment banks”, hvor førstnævnte koncentrerer sig om ”almindelig” bankaktiviteter, hvorimod sidstnævnte specialiserer sig i handel med værdipapirer.

Opskriften stammer på 30’ernes USA, hvor man i kølvandet på krakket i 1929 splittede bankerne op i disse to enheder. Problemet er bare, at opskriften ikke har vist sig særlig sund, da USA jo har været ramt af flere krisen siden man indførte denne tvangsopdeling af bankerne, som i øvrigt flittigt omgås bl.a. fra ”commercial bank” side.

De finansielle virksomheder er i forvejen underlagt en enorm mængde regulering og bruger derfor store ressourcer på at leve op til den stadig større strøm af paragraffer, der produceres af ivrige embedsmænd og populistiske politikere, der gerne vil fremstå handlekraftige over for vælgerne.

Der er i stedet brug for bedre regulering – ikke mere regulering, hvor man bør koncentrere sig om at forbedre finanssektorens rammevilkår, der fremmer en langsigtet og fornuftig risikotagning. Der eksisterer intet hurtigt fix i form af nye paragraffer, som kan gardere samfundet mod fremtidige finanskriser.

Uanset omfanget af ny regulering, vil der også i fremtiden forekomme finanskriser, når afstanden mellem udbud og efterspørgsel bliver for stor. Selvom denne kedelige naturlov næppe kan bruges til at skabe en ny blockbuster, er pointen dog være at huske på, når vi engang i fremtiden igen befinder og i en boble økonomi.

Profil
Caspar Rose authorimage Caspar Rose er professor på CBS, Institut for International Økonomi og Ledelse. Hans forskningsområder er veldokumenteret i adskillige internationale tidsskrifter og omfatter både selskabsledelse (corporate governance) samt de finansielle markeder og virksomheder. Desuden rådgiver Caspar Rose virksomheder og organisationer inden for områderne: Bestyrelsesledelse, strategisk risikostyring og investeringsstrategi. Caspar Rose underviser bl.a. på CBS executive bestyrelsesuddannelsen, men afholder desuden egne skræddersyede bestyrelseskurser på privat free lance basis.

Caspar Rose har dels en baggrund som jurist (cand.jur.) og økonom (cand.merc. og Ph.D. i finansiering). Caspar Rose har desuden en betydelig praktisk erfaring bl.a. som juridisk konsulent i Dansk Industri samt chefanalytiker i Danske Bank, hvor han har arbejdet med risikostyring.


Twitter

Tidligere bloggere på borsen.dk