Privatøkonomi på skoleskemaet
Det er et stort samfundsproblem, når mange unge i dag ikke kan styre deres egen økonomi, efter at de er flyttet hjemmefra. Tallene taler deres eget tydelige sprog, da over otte procent af de 21-30 årige er havnet i RKI som dårlige betalere, hvilket er en klar overrepræsentation.
Man kan som udgangspunkt sige, at de unge jo selv er myndige og dermed bør kunne tage vare på sig selv, hvilket er en sund grundholdning. Problemet er blot, at mange af de unge ikke har forudsætningerne for at holde orden i deres egen økonomi.
Aldrig i historien har de unge haft et sådan højt privatforbrug og trods verdens højeste SU, er der en stor andel af de unge som havner i en alvorlig gældsfælde. Fristelserne er mange, men hvis de unge ikke sætter tæring efter næring, kan det forhindre dem senere i tilværelsen f.eks. i at købe bil, lejlighed eller hus.
Det er dog vigtigt at understrege, at de unge ikke skal pakkes ind i vat og overbeskyttes, sådan som Forbrugerrådet har en tendens til. Alle har et ansvar for at tage et personligt ansvar, men vi skal have de unge til at forstå, hvordan de bedst varetager dette ansvar.
I princippet er det forældrenes ansvar at lære de unge dette, men privatøkonomi står desværre ikke særligt højt på dagsordenen i hjemmene og det er også tvivlsomt, om mange forældre giver sig selv tid og vilje til at rådgivere deres børn om privatøkonomiske dispositioner. Noget andet er, om de unge overhovedet gider lytte til deres forældre!
Mange unge mangler konkret viden om simple, men helt nødvendige finansielle forhold. Hovedparten af de unge aner intet om forsikringsforhold f.eks. hvornår forældrenes forsikring ikke længere dækker efter at de er flyttet hjemmefra, hvad de forskellige pensionsprodukter står for, hvordan man opgør sin egen forskudsskat eller hvordan man beregner en rentesats, herunder betydningen af ÅOP.
Unge mennesker bør således have en basal indsigt i, hvordan man opstiller et budget, der tager hensyn til såvel faste som variable udgifter. De unge skal forstå betydningen af de forskellige lånetyper samt være i stand til at finde en optimal finansiering, således at de ikke erhverver sig store forbrugsgoder med hovedet under armen.
For nogle unge er privatøkonomi kedeligt, men jeg er overbevidst om, at dette vil kunne ændre sig, når de unge får indsigt i privatøkonomi gennem en virkelighedsnær undervisning f.eks. baseret på cases, hvor eleverne analyserer årsagerne til, at de unge havner i en gældsfælde.
Det må være lidt af en personlig tilfredsstillelse, når en ung person, der første gang skal ned i sit finansieringsinstitut og ansøge f.eks. om et realkreditlån, hvis den unge kan fremlægge sine privatøkonomiske forhold på en solid og overbevisende måde over for rådgiveren.
Mit budskab er derfor, at man bør afsætte en time om ugen på de forskellige ungdomsuddannelser f.eks. lade faget privatøkonomi indgå som et integreret fag med matematik/samfundsfag. Dette vil give dem et bedre fundament til at leve op til deres eget personlige ansvar om at holde orden i deres egen økonomi.
En bedre økonomisk forståelse, vil samtidig gavne samfundsøkonomien. Dette skyldes, at de unge vil blive mere kritiske over nogle politikeres slogan om, at danskerne bare skal nyde og tage for sig af velfærdssamfundets gavebod, når der bliver færre og færre hænder til at yde, således at vores fælles budget ikke længere hænger sammen.
Man kan som udgangspunkt sige, at de unge jo selv er myndige og dermed bør kunne tage vare på sig selv, hvilket er en sund grundholdning. Problemet er blot, at mange af de unge ikke har forudsætningerne for at holde orden i deres egen økonomi.
Aldrig i historien har de unge haft et sådan højt privatforbrug og trods verdens højeste SU, er der en stor andel af de unge som havner i en alvorlig gældsfælde. Fristelserne er mange, men hvis de unge ikke sætter tæring efter næring, kan det forhindre dem senere i tilværelsen f.eks. i at købe bil, lejlighed eller hus.
Det er dog vigtigt at understrege, at de unge ikke skal pakkes ind i vat og overbeskyttes, sådan som Forbrugerrådet har en tendens til. Alle har et ansvar for at tage et personligt ansvar, men vi skal have de unge til at forstå, hvordan de bedst varetager dette ansvar.
I princippet er det forældrenes ansvar at lære de unge dette, men privatøkonomi står desværre ikke særligt højt på dagsordenen i hjemmene og det er også tvivlsomt, om mange forældre giver sig selv tid og vilje til at rådgivere deres børn om privatøkonomiske dispositioner. Noget andet er, om de unge overhovedet gider lytte til deres forældre!
Mange unge mangler konkret viden om simple, men helt nødvendige finansielle forhold. Hovedparten af de unge aner intet om forsikringsforhold f.eks. hvornår forældrenes forsikring ikke længere dækker efter at de er flyttet hjemmefra, hvad de forskellige pensionsprodukter står for, hvordan man opgør sin egen forskudsskat eller hvordan man beregner en rentesats, herunder betydningen af ÅOP.
Unge mennesker bør således have en basal indsigt i, hvordan man opstiller et budget, der tager hensyn til såvel faste som variable udgifter. De unge skal forstå betydningen af de forskellige lånetyper samt være i stand til at finde en optimal finansiering, således at de ikke erhverver sig store forbrugsgoder med hovedet under armen.
For nogle unge er privatøkonomi kedeligt, men jeg er overbevidst om, at dette vil kunne ændre sig, når de unge får indsigt i privatøkonomi gennem en virkelighedsnær undervisning f.eks. baseret på cases, hvor eleverne analyserer årsagerne til, at de unge havner i en gældsfælde.
Det må være lidt af en personlig tilfredsstillelse, når en ung person, der første gang skal ned i sit finansieringsinstitut og ansøge f.eks. om et realkreditlån, hvis den unge kan fremlægge sine privatøkonomiske forhold på en solid og overbevisende måde over for rådgiveren.
Mit budskab er derfor, at man bør afsætte en time om ugen på de forskellige ungdomsuddannelser f.eks. lade faget privatøkonomi indgå som et integreret fag med matematik/samfundsfag. Dette vil give dem et bedre fundament til at leve op til deres eget personlige ansvar om at holde orden i deres egen økonomi.
En bedre økonomisk forståelse, vil samtidig gavne samfundsøkonomien. Dette skyldes, at de unge vil blive mere kritiske over nogle politikeres slogan om, at danskerne bare skal nyde og tage for sig af velfærdssamfundets gavebod, når der bliver færre og færre hænder til at yde, således at vores fælles budget ikke længere hænger sammen.
Profil
Tidligere bloggere på borsen.dk
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak