VK burde sige ja til 49 pct.-skat

Liberal Alliance har foreslået, at VK-regeringen skal bruge halvdelen af råderummet (13 mia. kr.) i 2020-planen på lavere skat. Den anden halvdel skal bruges på at gøre den offentlige sektor større. Desværre har V og K afvist forslaget og det må man undre sig over. Bl.a. er det et meget beskedent (tenderende til det uambitiøse) ønske, der er kommet fra Liberal Alliance. Særligt når man tænker på, at vi i dag har verdens største offentlige sektor og verdens højeste skattetryk. Ifølge Liberal Alliance skal den offentlige sektor være 13 mia. kr. større frem mod 2020.

Men selv hvis man nøjes med at bruge halvdelen af råderummet, kan man forbedre vores skattesystem mærkbart. For 13 mia. kr. kan den øverste marginalskat sænkes fra 56 til 49 pct. samtidig med, at selskabsskatten kan sænkes fra 25 til 20 pct. I dette scenarie vil man have en vækst i det offentlige forbrug på ca. ½ pct. årligt i årene 2014-2020. Det var også den vækstrate Nyrup budgetterede med i årene 2006-2010. Man kan undre sig over, at V og K ikke kan nøjes med en Nyrup-vækstrate i det offentlige forbrug. Hvis man kunne det, ville man som beskrevet nemt kunne få marginalskatten under 50 pct. og sænke selskabsskatten (normalt tiltag som prioriteres højt i V og K). Lettelsen i marginalskatten ville gøre det mere attraktivt at arbejde flere timer og mere produktivt, ligesom det ville blive nemmere at tiltrække dygtige udlændinge til det danske arbejdsmarked. Lettelsen i selskabsskatten vil gøre det mere attraktivt for danske virksomheder at investere i ny teknologi, kapital mv. Ifølge OECD er særlig lavere selskabsskat effektiv til at øge produktivitet og velstand.

I forhold til Danmarks økonomiske udfordringer (udsigt til lavvækst så langt øjet rækker) er det faktisk uambitiøst, at Liberal Alliance kun vil bruge halvdelen af råderummet på lavere skat. Hvis man brugte hele råderummet på 26 mia.kr. på lavere skat kunne marginalskatten komme ned på 42 pct. Dvs. lavere end i UK, USA og Schweiz. Samtidig kunne selskabsskatten sænkes fra 25 til 15 pct., hvilket vil være det næstlaveste niveau i OECD. En sådan pakke ville i den grad gøre det mere attraktivt at arbejde ekstra og sætte investeringer i gang i Danmark. I dette scenarie vil væksten i det offentlige forbrug udgøre 0,1 pct. årligt. Og det offentlige forbrug vil som andel af BNP udgøre 25,5 pct. i 2020. Det svarer til gennemsnittet under Nyrup-regeringen.