Når meningsmålinger er et gode

authorimage
BLOGS
Af: Britta Schall Holberg
29. apr 2011
Man må håbe, at Dansk Folkeparti lytter til meningsmålingerne for tiden.
Danskernes prioriteringer har simpelthen flyttet sig. Nu mener danskerne, det er det vigtigste samfundsanliggende at få styr på økonomien. Det betyder, at kravet om, at regeringen får lukket hullet i statskassen og lukket ned for det offentliges forbrug får højeste prioritet.

Det bør der selvfølgelig lyttes til i de kommende forhandlinger, der desværre ofte har en tendens til i stedet at udvikle sig til en række gaveønsker, der trækker den anden vej.

Men det, som Dansk Folkeparti forhåbentlig også noterer sig, er, at interessen for udlændingepolitikken er faldet noget længere ned i rækken af prioriterede interesseområder for befolkningen.

Når det må være vigtigt for Dansk Folkeparti at notere sig denne danskernes ændrede prioritering på også udlændingeområdet, er det, fordi man jo let kunne forestille sig, at partiet ville møde op til de kommende forhandlinger med ønsker om yderligere stramninger på udlændingeområdet.

Det bør partiet notere sig er en dårlig ide, hvis man stadig vil stå sig godt med de danskere, der skal stemme ikke alene på Dansk Folkeparti, men også på resten af blå blok.

Der er ingen tvivl om, at der i 2001 trængte til opstramninger, hvis danskerne ikke skulle ende som et totalt fremmedfjendsk folkefærd, simpelthen fordi man var bange for tilstrømningen. Men målingerne viser, at nu mener danskerne, der er sket stramninger nok.

Tendensen har været på vej et godt stykke tid, og der er ingen tvivl om, at indførelsen af pointsystemet, som af mange føles urimeligt, har været med til at skubbe til denne udvikling. Under alle forhold har de stadige stramninger, sidst nu af sprogkravet en gang til, været med til at efterlade det indtryk ude i verden, at vi er et meget lukket land, og at vi ønsker at være et meget lukket land. Det føler et stigende antal danskere heldigvis et voksende ubehag ved, ligesom situationen for en række virksomheder og deres medarbejdere, som arbejder internationalt, føles aldeles uholdbar.

Når almindelige danskere efterhånden er ved at køre træt i stadige stramninger, har det den simple baggrund, at der i masser af familier er unge, der rejser ud for at uddanne sig eller for at arbejde, og der træffer et vældigt netværk af unge fra andre lande. Blandt disse finder de venner, kærester og kommende ægtefæller. Det er ikke til at se på for de unges forældre, at det bliver så besværligt for deres unge at få en ægtefælle hertil.

Det er altid svært at se på, at familiernes unge i stigende grad rejser ud og er borte længe, men hvis de tvinges af alt for stramme danske krav til en ægtefælle til at forblive ude, bliver det et følelsesmæssigt problem for de familier, der bliver tilbage, langt fra deres unge og fra deres børnebørn.

Disse almenmenneskelige følelser bør Dansk Folkeparti og resten af den blå blok notere sig med stor alvor.

Britta Schall Holberg MF (V)