Høj skat, udlændinge og råderum

Ifølge danske virksomheder er høje danske skatter den største barriere i forhold til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Sproget kommer ind som den næststørste barriere ifølge en undersøgelse fra Berlingske Research. Sproget kan vi ikke lave om på. Men skattetrykket kan sænkes og her er den gode nyhed: Regeringen finder i sin 2020-fremskrivning et råderum på 26 mia.kr. frem mod 2020. Regeringen har dog indtil videre valgt at anvendt hele råderummet på at øge det offentlige forbrug frem mod 2020. Dette selvom vi i dag har verdens højeste offentlige forbrug. Råderummet skabes via reformer af efterløn, folkepension, SU etc. I stedet for at øge verdens højeste offentlige forbrug, kunne de 26 mia.kr. bruges på at sænke verdens højeste skattetryk. For 26 mia.kr. kan bl.a. topskatten afskaffes, hvilket vil bringe marginalskatten ned fra 56 til 42 pct. Det vil være lavere end i USA, UK og Schweiz. Det ville i så fald blive nemmere at tiltrække dygtige udlændinge. Dygtige udlændinge kommer som udgangspunkt for at tjene penge og ikke for at betale skat. Og vi har brug for de dygtige udlændinge, som kan bidrag med helt nye ideer og viden. Det kan løfte produktiviteten i dansk økonomi og det har vi brug for. Fjernelsen af topskatten vil rent faktisk kun betyde et provenutab på ca. 13 mia.kr. Så bare ved at bruge halvdelen af råderummet kan vi få et konkurrerncedygtigt personskattesystem. Fjernelsen af topskatten vil øge beskæftigelsen svarende til ca. 15.000 personer - primært fordi det bliver mere attraktivt at arbejde flere timer. Herudover bliver det mere attraktivt at arbejde mere produktivt, ligesom det bliver mere attraktivt at uddanne sig.

Resten af råderummet på 13 mia.kr. kan endvidere anvendes til at sænke marginalskatten yderligere til knap 41 pct. eller til at sænke selskabsskatten fra 25 til 15 pct., hvilket vil være det næstlaveste niveau i OECD. Lavere selskabsskat vil bl.a. gøre det mere attraktivt for udenlandske virksomheder at lokalisere sig i Danmark. Det vil også tilføre ny viden og teknologi Danmark. Herudover vil det for danske virksomheder øge incitamentet til at investere i ny kapital og arbejdspladser. Hvis råderummet på 26 mia.kr. anvendes på lavere skat i stedet for at øge det det offentlige forbrugsandel, vil den offentlige sektor i 2020 udgøre ca. 25,5 pct. af BNP. Det vil svare til det gennemsnitlige niveau for det offentlige forbrug under Nyrup-regeringen i årene 1993-2001. Under Nyrup have vi også et velfærdssamfund. Det vi har brug for nu er et internationalt konkurrencedygtigt skattesystem.

En anvendelse af råderummet på lavere skat vil også betyde, at den offentlige beskæftigelse frem mod 2020 vil være ca. 50.000 personer lavere. Det vil være godt for danske private virksomheder, der det kommende årti får svært ved at vokse grundet mangel på arbejdskraft. Også selvom tilbagetrækningsreform mv. øger arbejdsudbuddet med ca. 70.000 personer. Skal den potentielle vækst i dansk økonomi op fra ca. 1 pct. til ca. 2 pct. frem mod 2020, kræver det en strukturel fremgang i beskæftigelsen på ca. 250.000 personer. Dette krav til beskæftigelsesfremgang bliver lavere, hvis det samtidigt lykkes at øge produktiviteten (produktionen pr. time). En fjernelse af topskatten vil både betyde flere arbejdstimer i økonomien og at der arbejdes mere produktivt. Man kan håbe, at V og K reviderer sin prioritering af råderummet og i det mindste bruger halvdelen på lavere skat. Her er en afskaffelsen af topskatten et oplagt emne.