DSB- direktørløn

De mere kloge narrer de mindre kloge - eller moralsk forfald?

Erfaringerne mht. aftrædelses og anden godtgørelse for direktøren for DSB på 10 mio. kroner har virkelig sat sig spor i diskussionerne her i huset i påsken. Spørgsmålet har simpelthen været: Hvilke stillinger skal vi søge, så vi også kan være med på pengevognen?

Jeg er selv meget optaget af at lægge billet ind på DSB. Jeg kører da meget i tog, men må indrømme, at det måske også er det eneste, jeg ved om togdrift ud over, at jeg altid har beundret kong Frederik d. 9, der kunne togplanen udenad.

Men de to ting må vel også være kvalifikationer nok. For det er jo ikke meningen, at jeg skal blive siddende som direktør i længere tid. Ansættelsen skal simpelthen bare vare så længe, at nogen opdager - måske ministeren?- at det duer jeg simpelthen ikke til. Så er min lykke gjort. 10 millioner ned i foret….

Der er andre stillinger, jeg efter det mønster også kunne søge, når ambitionen er at score kassen ved aftræde på andres bekostning. Men nu satser jeg altså efter moden overvejelse på DSB, også fordi jeg har noteret mig, at aftrædelsesbeløbet vokser for hver dag, efter at direktøren er blevet afskediget. En dag var det 8 mio. Det, syntes jeg, svarede fint til min ambition, men så læste jeg dagen efter, at nu var det steget til 10 mio. Så gevinsten stiger og stiger.

Jeg har dog ét problem, som er udestående: Hvad skal jeg bruge 10 mio. til?? Det er et så svimlende beløb, at jeg ikke helt kan forestille mig det og slet ikke dets anvendelse. Jeg har lige vundet 260 kr. i Landbrugslotteriet. Det dækkede fornyelsen, så det var der ikke så mange overvejelser med. Og vi tænker da tit: Tænk, hvis vi vandt 1 mio.! Den kan man nogenlunde rimeligt få has på, når man får halet op i sin ønskeseddel. Men 10 mio…. Så langt er jeg slet ikke nået i mine ønskeforestillinger.

Det er selvfølgelig en fejl fra min side. Det er jo snart unormalt ikke at stille så store fordringer. Ikke fordi man har bevist, man duede til opgaven. Men fordi man har bevist, man kunne blive sat af holdet til den pris.

Det har givet anledning til megen selvransagelse herhjemme. Hvorfor skal mennesker slæbe et helt liv for en ussel betaling som kassedame, hjemmehjælp, folkeskolelærer ja, det endda lidt bedre lønnede som folketingsmedlem, hvis man på en studs kan rage 10 mio. til sig midt i livet? Vi andre må da være nogle totale fjolser.

Eller måske er det simpelthen der, det er galt: De danskere, der er pligtopfyldende, passer deres arbejde, prøver at dygtiggøre sig, så de kan fylde deres plads, så de kan modsvare den løn, de får - de kan få lov at betale det ene hold millioner efter det andet til de, der bliver afskediget fra det, de ikke havde forstand på, eller fra den opgave de ikke magtede at løse.

Britta Schall Holberg MF (V)