Hatten af for den danske embedsmandsstand

authorimage
BLOGS
Af: Britta Schall Holberg
14. apr 2011
S og SF er på krigsstien overfor en række af centraladministrationens embedsmænd. Frygten begynder at nage: vil de efter 10 års borgerligt liberalt styre i givet fald være loyale overfor en anden regering med en anden farve? Må de ikke hellere ud?

Jeg gad faktisk vide, om der er nogen potentiel regering, der ikke har tænkt sådan. Bl.a. er det jo en slet skjult hemmelighed, at Anders Fogh Rasmussen nærede samme mistanke, da han trådte til: vil embedsmændene være loyale mod mig?

Det tænkte vi også i Schlüters regering. Er de der embedsmænd ikke sovset ind i socialdemokratisk tankegang efter alle de år?

Og det var de da givetvis, for det var jo faktisk deres opgave: at forsøge at tænke som deres minister, ellers kunne de jo ikke udføre deres daglige arbejde. Ministre kommer jo ikke altid med en fasttømret politisk linje, så det kan godt være nyttigt for en embedsmand lige at læse partiprogrammet igennem, inden han eller hun giver sig i kast med den nye opgave. Andre nye ministre kan være mere klare i mælet og politikken, og så er det langt lettere at omstille ministeriet til den nye tankegang. Men omstilles skal det naturligvis, hvis ministerbetjeningen skal være til UG.

Og det skal den naturligvis. Det fordrer enhver ny regering og enhver ny minister.

At det er sådan kan de ”gamle” ministre og det ”gamle” ministerium sandelig tydeligt mærke. Det begynder såmænd allerede så småt inden et nært tilstundende valg udskrives….. Husene gør sig parate.

Det er ikke så sjovt at opleve for de ministre, hvis mandat er til prøve, for de var måske lige ved at tro, at de havde fået faste tro væbnere…Det er da også det sværeste ved at gå af som minister: at man skal sige farvel til de folk, man har haft så tætte bånd til og som kender en fra timelange forhandlinger og møder og fra mange sindsstemninger. De kender en, når man er sur, træt, ked af det, opgivende, eller glad og taknemmelig for deres hjælp, uden hvilken, nogen næppe bliver en god minister.

Den gode embedsmand sørger for at støtte og hjælpe den minister, han eller hun har, så meget som gørligt, for det er til ”husets” bedste. Det sikrer indflydelse og arbejdsglæde.

Det betyder, at enhver nytiltrådt minister eller regering hurtigt bliver klar over, at den usikkerhed og mistro, man mødte embedsmændene med, den vil i de aller, allerfleste tilfælde være aldeles ubegrundet.

Simpelthen fordi det netop hører til den danske embedsstands fineste kendemærke, at man er i stand til at omstille sig. Og måske ligefrem nyder, at skulle påtage sig denne nye udfordring.