Drop den nationale hjemmearbejdsdag
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen introducerer 2. maj Danmarks nationale hjemmearbejdsdag, et fuldstændigt uforståeligt tiltag. Et af ministerens hovedargumenter er, at mere hjemmearbejde kan være med til at løse Danmarks produktivitetsproblem.
Skal argumentet imidlertid give mening, forudsætter det, at hjemmearbejde rent faktisk øger virksomhedens produktivitet, og det er langt fra påvist.
Det er min erfaring, at de beregninger, som underbygger hypotesen om, at hjemmearbejde skaber større produktivitet, ofte er behæftiget med mangler. Fx fokuserer man typisk alene på hvad samme person kan producere derhjemme sammenlignet med på arbejdspladsen. Og i de bedste tilfælde, så kan det godt give et positivt resultat.
Problemet er bare, at dette regnestykke ikke medregner alle konsekvenser af den pågældende medarbejders hjemmearbejde.
Med i regnestykket skal nemlig også modregnes tabet i produktivitet, som opleves hos de kollegaer, som sidder tilbage på kontoret. De skal jo bære den forstyrrelse i form af spørgsmål, sparring, telefoner og afdelingens andre forefaldende opgaver, som hjemmearbejderen undgår, og derved når de at lave mindre end normalt.
Et andet og ligeså vigtigt tab er de ringere samarbejdsvilkår mellem hjemmearbejderen og kollegaerne. Man kommer simpelthen til at mangle den nødvendige videndeling og følelsen af at stå sammen om at løse dagens opgaver.
Samtidig bliver det betydeligt vanskeligere for lederen at bedrive nærværende og motiverende ledelse. Særligt for kommunikationen giver det udfordringer. Som leder kan du nemlig ikke bare samle dine medarbejdere og sikre, at alle får samme budskaber mundtligt og med det samme. Du er derimod nødt til at give budskabet ad flere omgange eller eventuelt lade dig friste til en øget grad af kommunikation pr. email. Begge dele øger risikoen for, at budskabet ikke bliver afleveret på optimal vis, hvilket igen kan føre til fejl i arbejdet eller kundeservicen.
Jeg mener derfor, at argumentationen for brugen af hjemmearbejdsdage dumper i praksis. Hjemmearbejde medfører ikke automatisk en øget produktivitet.
Derimod er hjemmearbejde først og fremmest et medarbejdergode, som virksomheden kan vælge at stille til rådighed for medarbejdere, som man ønsker at give en øget mulighed for fleksibilitet eller reduceret transporttid. I sig selv er det jo helt ok og kan give rigtig god mening i virksomhedens bestræbelser på at skabe gode rammer for sine medarbejdere.
Det er bare forkert, når ønsket om at gøre noget for medarbejderne, bliver pakket ind i en falsk argumentation om at ville øge virksomhedens produktivitet.
Derfor siger jeg: ”Drop den nationale hjemmearbejdsdag”. Den tager udgangspunkt i den forkerte argumentation.
Skal argumentet imidlertid give mening, forudsætter det, at hjemmearbejde rent faktisk øger virksomhedens produktivitet, og det er langt fra påvist.
Det er min erfaring, at de beregninger, som underbygger hypotesen om, at hjemmearbejde skaber større produktivitet, ofte er behæftiget med mangler. Fx fokuserer man typisk alene på hvad samme person kan producere derhjemme sammenlignet med på arbejdspladsen. Og i de bedste tilfælde, så kan det godt give et positivt resultat.
Problemet er bare, at dette regnestykke ikke medregner alle konsekvenser af den pågældende medarbejders hjemmearbejde.
Med i regnestykket skal nemlig også modregnes tabet i produktivitet, som opleves hos de kollegaer, som sidder tilbage på kontoret. De skal jo bære den forstyrrelse i form af spørgsmål, sparring, telefoner og afdelingens andre forefaldende opgaver, som hjemmearbejderen undgår, og derved når de at lave mindre end normalt.
Et andet og ligeså vigtigt tab er de ringere samarbejdsvilkår mellem hjemmearbejderen og kollegaerne. Man kommer simpelthen til at mangle den nødvendige videndeling og følelsen af at stå sammen om at løse dagens opgaver.
Samtidig bliver det betydeligt vanskeligere for lederen at bedrive nærværende og motiverende ledelse. Særligt for kommunikationen giver det udfordringer. Som leder kan du nemlig ikke bare samle dine medarbejdere og sikre, at alle får samme budskaber mundtligt og med det samme. Du er derimod nødt til at give budskabet ad flere omgange eller eventuelt lade dig friste til en øget grad af kommunikation pr. email. Begge dele øger risikoen for, at budskabet ikke bliver afleveret på optimal vis, hvilket igen kan føre til fejl i arbejdet eller kundeservicen.
Jeg mener derfor, at argumentationen for brugen af hjemmearbejdsdage dumper i praksis. Hjemmearbejde medfører ikke automatisk en øget produktivitet.
Derimod er hjemmearbejde først og fremmest et medarbejdergode, som virksomheden kan vælge at stille til rådighed for medarbejdere, som man ønsker at give en øget mulighed for fleksibilitet eller reduceret transporttid. I sig selv er det jo helt ok og kan give rigtig god mening i virksomhedens bestræbelser på at skabe gode rammer for sine medarbejdere.
Det er bare forkert, når ønsket om at gøre noget for medarbejderne, bliver pakket ind i en falsk argumentation om at ville øge virksomhedens produktivitet.
Derfor siger jeg: ”Drop den nationale hjemmearbejdsdag”. Den tager udgangspunkt i den forkerte argumentation.
Profil
Tidligere bloggere på borsen.dk
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak
Få Susannes indlæg