Nyrup kunne hoppe under VKs udgiftsloft

Regeringen lægger i sin 2020-plan op til at indføre et udgiftsloft på 27 pct. af BNP. Det er et udgiftsloft, der er sat meget højt. Det er så højt, at Nyrup ville kunne hoppe uden at slå hovedet. Under den tidligere Nyrup-regering (det var dengang Fogh talte om at pengene fossede ud af kassen) kom udgifterne i det mest udgiftstunge år op på 25,9 pct. af BNP. I det perspektiv er det både mærkværdigt og perspektivløst at hæve udgiftsloftet. Siden 2001 er det offentlige forbrug vokset med 74 mia.kr. og nu vil regeringen tilføre 25-30 mia.kr. ekstra til det offentlige forbrug frem mod 2020. Når 74 mia.kr. ekstra til det offentlige ikke har kunnet få danskerne til at blive tilfredse med den offentlige velfærd er der så nogen, der overhovedet tror på, at 25-30 mia.kr. kan øge tilfredsheden?

Når regeringen frem mod 2020 kan øge det offentlige forbrug med 25-30 mia.kr., er det fordi hele den forventede reformgevinst fra reformen af efterlønnen, førtidspensionen mv. går til at øge det offentlige forbrug. Reformen af efterlønnen, førtidspensionen og SU’en giver en budgetforbedring på 21 mia. kr. og disse penge går desværre til at forstørre verdens største offentlige sektor. I stedet burde man prioritere kloge skattelettelser, der kan skabe vækst. For 21 mia.kr. kunne man fjerne topskatten og samtidig sænke selskabsskatten.

Regeringens ambition er at øge beskæftigelsen med 125.000 personer frem til 2020. Det skal ske gennem reformer af efterløn, folkepension, SU og førtidspension. Det er nyttigt, da det vil øge den årlige vækst fra 1 til 1½ pct. i perioden 2010-2020. Men ambitionsniveauet bør være en vækst på mindst 2 pct. årligt. Regeringen vil søge at nå væksten på 2 pct. ved også at øge produktiviteten, dvs. produktionen pr. time. Lige præcis her ville lavere selskabsskat og marginalskat kunne hjælpe. Undersøgelser herunder fra OECD har fundet, at lavere selskabsskat og marginalskat øger produktiviteten. Lavere selskabsskat gør det mere attraktivt for virksomheder at investere i teknologi og kapital og det øger erfaringsmæssigt produktiviteten. Lavere marginalskat gør det mere attraktivt at arbejde mere effektivt, skifte til et bedre betalt arbejde og gøre karriere. I det land i verden med højeste skattetryk, er man nødt til at tænke i lavere skattetryk, når man laver en økonomisk plan, der går frem til 2020. Når man har verdens højeste skattetryk er der en tendens til at investeringer og arbejdspladser søger uden om Danmark. Det bør vi undgå.