Den forbistrede kontrolopgave

Svindelbekæmpelse, anti-hvidvask, kriminalitetsbekæmpelse, ny lovgivning, EU-regler, solvensregler, governance-regler, terrorbekæmpelse, god skik, markedsføringslovgivning og så videre, og så videre... Kontrolopgaven med at undgå tilsigtede og utilsigtede brud på love, regler og politikker er i hastig vækst. ”Compliance” kalder vi det. Offentlige myndigheder har lignende svære og voksende kontrolopgaver over for virksomheder, butikker og mennesker. Individualisering, normer i udvikling og ny teknologi åbner hele tiden nye måder at svindle eller at lave fejl på, og derfor accelerer kontrolopgaven - uanset at langt størstedelen af os rent faktisk følger de fleste af retningslinjerne med god vilje.

Mange ledere og virksomheder oplever et sammenbrud i evnen til at løse kontrolopgaven. Virksomheden når lige at implementere en politik, før en ny skal sættes i værk. Alligevel kan man ikke håndtere samtlige opgaver. Myndighederne stiller nu også mere vidtrækkende krav til personligt ansvar i direktion og bestyrelser. Den nulfejls-orienterede, formalistiske og juridisk inspirerede kontrolkultur kan ikke følge med, og virksomhederne kan ikke længere begrænse den organisatoriske løsning til et ”compliance-kontor”, som laver et regelsæt.

Jeg tror, at virksomhederne kan genvinde kontrollen med den forbistrede kontrolopgave. For det første kræver det, at vi automatiserer kontrolopgaven. Vi skal bruge det ”spejl” af virksomhedens transaktioner, som ligger i vores digitale data. Her kan vi lade computere genkende de mønstre, som tyder på afvigende adfærd, og på den måde kan vores menneskelige ressourcer sætte ind, hvor der allerede er etableret en mistanke. Den intelligente brug af datagrundlaget kan både bruges til at finde svindlere og til at skabe fokus på den enkelte kunde

For det andet kræver det, at vi integrerer hensigtsmæssigt med dagligdagens forretning. Svindelbekæmpelse og ”ordentlighed” er godt for bundlinje og omdømme, og derfor skaber god compliance gode resultater. Forretningen kan være med til at drive compliance-bestræbelsen i dagligdagen, men de kundevendte medarbejdere skal ikke møde kunder med kontrol og mistro.

For det tredje skal vi gøre op med en compliance-kultur, hvor vi kun laver lange, kloge rapporter, som fortæller om udviklingen i trusselsbillede og compliancekrav. Det er kun startskuddet. Vi skal forebygge, og når vi sætter ind, skal vi med det samme kende den korrigerende handling. Vi kan nemlig automatisere, hvordan en mistanke skal skabe kommunikation til visse medarbejdere i organisationen. Måske i et fast workflow. Vi bekæmper ikke svindel ved at tænke over den. Det er heller ikke muligt at bekæmpe truslerne med nye regler og politikker, og så forvente at de bliver fulgt af alle. Vi skal bruge energien på de dele af kontrolopgaven, hvor vi med det samme kan sætte korrigerende handlinger ind.

Billedet er det samme med al anden ledelsesinformation: Det nytter ikke, at ledere bliver klogere, hvis klogskaben ikke skaber nye handlinger!