Danskens hjerne & innovation
Er danskens hjerne udviklet til innovation?
Det er ikke et spørgsmål der er ment provokativt. Det er ment konstruktivt.
Grunden til at jeg spørger, er fordi at jeg over de sidste par dage er blevet mødt med danskens helt utrolige evne til at virke klog, men handle uhyggelig ikke-innovativt.
Et eksempel: Jeg var til fest i lørdags. Ude i rygerummet stod tre unge mænd og snakkede om Mount Copenhagen og (om muligt) om et endnu større samtale-emne; bæredygtighed.
Atypisk blandede jeg mig ikke, men stod med min white russian og lyttede og observerede de tre herrer.
Samtalen gik jævnt fremad. Een af de tre var en entreprenør bag Mount Copenhagen og han fortalte om sit projekt og de to andre var generelt nysgerrige. Men pludselig skete der noget i en af de to. Lad os kalde ham Peter. Han sagde på en noget indestængt måde:
\"Der er kun éen grund til at folk snakker om bæredygtighed i de her år, og det er fordi det er smart for øjeblikket. Om 5 år vil det måske være noget helt andet folk vil snakke om.\"
\"Er manden en idiot?\", tænkte jeg. Jeg lod min holdning blive hos mig selv. Jeg valgte i stedet at tage en tår af min drink.
Peter fortsatte. \"Det er kun fordi det er oppe i tiden og alle lige pludselig skal snakke om bæredygtighed. Folk kan jo lynhurtigt føle, at der er noget andet der er smartere at snakke om, og så dør debatten helt ud.\"
\"Kan manden virkelig mene det, han står og siger?\", tænkte jeg. Entreprenøren fra Mount Copenhagen skulle tisse, den anden herre gik og jeg stod tilbage med Peter. Jeg hilste på ham. Jeg sagde hvad jeg tænkte:
\"Mener du virkelig det, du lige sagde?\". Jeg spurgte fordi der er meget få ting, jeg mener man kan være sikre på i verden. Som tyngdekraften. Som matematik. Som jordens bane om solen. Og - - at bæredygtighed vil blive mere og mere udbredt i samfundet over alt i verden, fra nu af og til evig tid.
Hvad svarer manden? Han svarer gudhjælpemig: \"Nej, jeg kan bare godt lide at være kritisk overfor... ting.\"
Aaaaargh! Her kommer vi til min pointe: Er danskens hjerne udviklet til innovation? Nej, ikke hvis vi skal føle at vi skal gå rundt og \'være kritiske overfor... ting\' hele tiden.
Peter er et eksempel på den forkælede, overakademiske, debatliderlige argumentation som vi elsker i Danmark. At være kritisk for at være kritisk.
Lad os antage at samtalen IKKE havde lidt under Peters debatliderlige voldtægt på samtalen. At han i stedet havde sagt, hvad han mente - - at verden faktisk VIL gå imod mere bæredygtighed, frem for at bruge tid på at få Mount Copenhagen-entreprenøren til at føle sig usikker på, hvor han havde Peter.
Se dét ville måske have ledt til noget konstruktivt, måske et par udvekslede visitkort, måske noget handlekraft i fremtiden mellem de tre herrer.
Men det skete ikke. Og det bliver værre. Det viste sig, at Peter arbejder på en af Danmark største ingeniørfirmaer.
Hvad skal der ikke blive af os, hvis majoriteten af os danskere, hellere vil være kritiske end innovative, ligesom Peter?
Det er ikke et spørgsmål der er ment provokativt. Det er ment konstruktivt.
Grunden til at jeg spørger, er fordi at jeg over de sidste par dage er blevet mødt med danskens helt utrolige evne til at virke klog, men handle uhyggelig ikke-innovativt.
Et eksempel: Jeg var til fest i lørdags. Ude i rygerummet stod tre unge mænd og snakkede om Mount Copenhagen og (om muligt) om et endnu større samtale-emne; bæredygtighed.
Atypisk blandede jeg mig ikke, men stod med min white russian og lyttede og observerede de tre herrer.
Samtalen gik jævnt fremad. Een af de tre var en entreprenør bag Mount Copenhagen og han fortalte om sit projekt og de to andre var generelt nysgerrige. Men pludselig skete der noget i en af de to. Lad os kalde ham Peter. Han sagde på en noget indestængt måde:
\"Der er kun éen grund til at folk snakker om bæredygtighed i de her år, og det er fordi det er smart for øjeblikket. Om 5 år vil det måske være noget helt andet folk vil snakke om.\"
\"Er manden en idiot?\", tænkte jeg. Jeg lod min holdning blive hos mig selv. Jeg valgte i stedet at tage en tår af min drink.
Peter fortsatte. \"Det er kun fordi det er oppe i tiden og alle lige pludselig skal snakke om bæredygtighed. Folk kan jo lynhurtigt føle, at der er noget andet der er smartere at snakke om, og så dør debatten helt ud.\"
\"Kan manden virkelig mene det, han står og siger?\", tænkte jeg. Entreprenøren fra Mount Copenhagen skulle tisse, den anden herre gik og jeg stod tilbage med Peter. Jeg hilste på ham. Jeg sagde hvad jeg tænkte:
\"Mener du virkelig det, du lige sagde?\". Jeg spurgte fordi der er meget få ting, jeg mener man kan være sikre på i verden. Som tyngdekraften. Som matematik. Som jordens bane om solen. Og - - at bæredygtighed vil blive mere og mere udbredt i samfundet over alt i verden, fra nu af og til evig tid.
Hvad svarer manden? Han svarer gudhjælpemig: \"Nej, jeg kan bare godt lide at være kritisk overfor... ting.\"
Aaaaargh! Her kommer vi til min pointe: Er danskens hjerne udviklet til innovation? Nej, ikke hvis vi skal føle at vi skal gå rundt og \'være kritiske overfor... ting\' hele tiden.
Peter er et eksempel på den forkælede, overakademiske, debatliderlige argumentation som vi elsker i Danmark. At være kritisk for at være kritisk.
Lad os antage at samtalen IKKE havde lidt under Peters debatliderlige voldtægt på samtalen. At han i stedet havde sagt, hvad han mente - - at verden faktisk VIL gå imod mere bæredygtighed, frem for at bruge tid på at få Mount Copenhagen-entreprenøren til at føle sig usikker på, hvor han havde Peter.
Se dét ville måske have ledt til noget konstruktivt, måske et par udvekslede visitkort, måske noget handlekraft i fremtiden mellem de tre herrer.
Men det skete ikke. Og det bliver værre. Det viste sig, at Peter arbejder på en af Danmark største ingeniørfirmaer.
Hvad skal der ikke blive af os, hvis majoriteten af os danskere, hellere vil være kritiske end innovative, ligesom Peter?
Profil
Tidligere bloggere på borsen.dk
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak