S og SFs erhvervspolitik på afveje

S og SF vil gerne fremstå som erhvervsvenlige partier. SF vil give ekstra statsstøtte til virksomheder og brancher, som partiet vurderer er fremtidens vindere, mens Socialdemokraterne har nedsat et Erhvervsnetværk, der skal formulere en erhvervspolitik for S. Erhvervsnetværket må dog ikke beskæftige sig med skatter og afgifter. S og SF er helt på afveje, hvis man ser på, hvad erhvervschefer lægger vægt på for at skabe vækst. Greens seneste undersøgelse blandt erhvervschefer viser, at ”lavere personskatter” er det, der bedst leverer gode rammer for vækst. Nummer 2 på listen over vækstfremmere er ifølge erhvervscheferne ”lavere offentligt forbrug og stram finanspolitik”.

Undersøgelsen vidner om, at S og SFs erhvervspolitik er på afveje. Partiernes økonomiske udspil lægger op til at forhøje det offentlige forbrug markant de kommende 3 år med i størrelsesordenen 20 mia.kr. Stik mod erhvervschefernes anbefalinger. Anbefalinger der ikke kan undre. For 20 mia.kr. ekstra offentligt forbrug kan der ansættes 40.000 ekstra offentligt ansatte. Det vil på sigt betyde 40.000 færre ansatte i private virksomheder. På sigt er arbejdsudbuddet givet og hvis man ansætter én ekstra offentligt ansat, så bliver der én privat ansat mindre. De flere offentligt ansatte vil betyde, at det for private virksomheder bliver svært at vokse. Fordi de potentielle medarbejdere er ansat på kommunekontoret.

Man må i det hele taget stille spørgsmålstegn ved operation ”flere penge til det offentlige”. Under VK-regeringen er den offentlige sektor vokset til danmarkshistoriens og verdens højeste niveau. Og det har tilmed ikke bragt udpræget tilfredshed med den offentlige service. I forhold til vækst har ECB offentliggjort en undersøgelse, der viser, at lavere offentligt forbrug stimulerer væksten. Det kan være fordi lavere offentligt forbrug kan finansiere ”lavere personskatter”, som er erhvervschefernes bedste bud på vækstskaber. Det er ganske veldokumenteret, at lavere marginalskatter øger arbejdsudbuddet og dermed væksten.

Lavere marginalskat gør det mere attraktivt at arbejde flere timer, ligesom det bliver mere attraktivt at arbejde mere effektivt. Endvidere bliver det mere attraktivt at investere sin tid i uddannelse. Det bliver også nemmere at tiltrække dygtige udlændinge til det danske arbejdsmarked. Alt dette har vi brug for og det forstår erhvervscheferne, der lever af at have kreative og velmotiverede medarbejdere. Erhvervscheferne ved at høje marginalskatter dræner medarbejderes kreativitet og virkelyst.

Desværre forstår S og SF ikke dette. Symbolet på denne manglende forståelse er den såkaldte millionærskat, der reelt er en kompetenceskat. Skatten skal ramme de mest produktive danskere. Det indebærer, at de mest produktive danskere arbejder mindre, sætter færre projekter i søen eller måske bruger deres kompetencer i udlandet, hvor deres evner bliver mere værdsat af politikerne.

Millionærskatten er en lille brik i S og SF finanslovsoplæg, hvor de præsenterer skatteforhøjelser for 33 mia.kr. frem til 2013. Udover kompetenceskatten skal der bl.a. lægges skat på lønmodtageres sundhedsforsikringer (ca. 700 kr. om året), afgift på 75 kr. på flybilletter, overtagelse af regeringens nulregulering af skattegrænser, afgift på sodavand, cigaretter og sukker, lønsumsafgift, aktieomsætningsafgift og yderligere erhvervsbeskatning. Selv om ikke alle skattestigninger er en direkte skat på løn, så kommer lønmodtagerne i høj grad til at bære byrderne heraf, herunder gennem højere forbrugerpriser, lavere lønninger eller lavere pensionsudbetalinger.