Omvendt bevisbyrde gør køb på retssikkerheden

authorimage
BLOGS
Af: Henriette Kinnunen
31. mar 2011
SF er ifølge deres hjemmeside et moderne venstrefløjsparti. Der er imidlertid ikke megen ”trend” over Villy Søvndals forslag om at indføre omvendt bevisbyrde i de såkaldte transfer pricing sager.

Omvendt bevisbyrde et fundamentalt problem i forhold til borgere og virksomheders grundlæggende retssikkerhed. Princippet i omvendt bevisbyrde er, at du er skyldig, medmindre du kan bevise det modsatte. I relation til Villy Søvndals forslag om at indføre omvendt bevisbyrde i transfer pricing sager betyder det, at alle selskaber som har samhandel med et koncernforbundet selskab uden for Danmark, bliver mødt med en formodning om, at de ikke handler på markedsmæssige vilkår. De skal derfor ikke kun dokumentere, at de handler på markedsmæssige vilkår, men også overbevise myndighederne om, at dette er tilfældet. Men hvad nu hvis myndighederne ikke lader sig overbevise, eksempelvis fordi der ikke er en gængs markedspris for det pågældende produkt? Det svarer til, at man kan blive dømt for narkotikabesiddelse, hvis man ikke kan bevise, at pillerne i tasken bare er til hovedpine, eller dømt for tyveri, alene fordi man ikke har noget alibi. Med omvendt bevisbyrde risikerer man derfor et samfund, hvor retsstillingen ikke nødvendigvis afhænger af, om man holder sig inden eller uden for loven, men derimod af, hvor god man er til at løfte sin bevisbyrde.

Danske selskaber - både de store multinationale og små og mellemstore selskaber - er allerede i dag omfattet af store dokumentationskrav i transfer pricing sagerne. De danske regler er blandt verdens strengeste, og selskaberne bruger derfor mange ressourcer - ikke på at efterleve reglerne men – på at dokumentere, at de gør det. Det betyder samtidig, at SKAT har ”verdens bedste” datagrundlag at basere sine kontrolundersøgelser på. Ud fra en skatteretlig vinkel er det derfor svært at se, hvad det præcist er for yderligere bevisbyrde, som Villy Søvndal ønsker, at selskaberne skal løfte. Reglerne kan ganske enkelt ikke blive skrappere, medmindre man helt vil undgå samhandel mellem koncernforbundne selskaber.

Villy Søvndals forslag omfatter i øvrigt kun de multinationale selskaber. Umiddelbart betyder EU´s diskriminationsforbud, at man ikke kan lave en sådan sondring, men at forslaget nødvendigvis også må ramme mindre og mellemstore selskaber, der eksempelvis har en entreprise i udlandet. Teknisk kan man selvfølgelig godt opsætte nogle bagatelgrænser, så den omvendte bevisbyrde kun kommer til at ramme selskaber med megen samhandel ind og ud af landet. Spørgsmålet er, hvordan lugten så bliver i bageriet, hvis Danmark får ry for at tilsidesætte grundlæggende retssikkerhedsmæssige principper, blot fordi man enten er stor eller har megen international samhandel.

I det hele taget vil Villy Søvndals forslag have nogle negative samfundsøkonomiske konsekvenser, idet mange investeringer - og dermed mange arbejdspladser - i forvejen går forbi Danmark på grund af ugunstige rammevilkår. Selskabsskatten er godt nok ”kun” 25 %, men virksomhederne ser jo også på hvor stabilt skattesystemet er, og hvordan situationen i øvrigt er hvad angår andre skatter (herunder aktionærskatten, som er meget høj i international sammenligning og bringer den samlede kapitalbeskatning højt op), afgifter, produktionsomkostninger og lønniveau. Omvendt bevisbyrde og skærpede skatteregler indgår således i hele ”Danmarks-pakken”, når internationale virksomheder skal vurdere, hvor de skal foretage ny investering, og i dét perspektiv er det næppe gavnligt, hvis Danmark får ry for at drive heksejagt på ellers lovlydige selskaber.

I et historisk perspektiv er der i øvrigt visse ligheder mellem Villy Søvndals forslag og den nu hedengangne Øresundstold. Også denne var rettet mod international samhandel og havde som formål, at ingen transit måtte gå via Danmark, uden at Danmark fik sin del af kagen. Om konsekvenserne af Øresundstolden kan Villy Søvndal med fordel kaste et blik i historiebøgerne - helt præcist ”Danmark i Skåne” - hvor Palle Lauring skriver: ”I fem hundrede år persede vi penge ud af alverdens skippere her. I bytte gav vi Skåne, Halland, Bleking, Gotland og Øsel. Plus hvad vi gavmildt udleverede af norsk land. Hvor meget man så vil beregne de fem hundrede års toldindtægter til, var det en dårlig handel." Forslaget om omvendt bevisbyrde i transfer pricing sager er således ikke kun et retssikkerhedsmæssigt problem, men kan også på langt sigt vise sig at være en særdeles dårlig økonomisk handel.
Profil
Henriette Kinnunen authorimage Henriette Kinnunen blogger om alt, hvad der har at gøre med aktiviteten inden for Skats mure. Hun er skatteretsekspert og har øje for de juridiske sammenhænge i enhver skattesag.
 
Henriette Kinnunen er cand.jur med speciale i selskabs- og fondsbeskatning, men hun har stor indsigt i skatterettens kringelkroge og Skats arbejde generelt. Hun er Tax and Public Affairs Director hos Grace Public Affairs. Hendes baggrund omfatter stillinger som presserådgiver i Skat, chef for et retssikkerhedsprojekt i Skat og videnjurist i Advokatfirmaet Bech-Bruuns skatteafdeling.

Tidligere bloggere på borsen.dk