Manglende kommunal ansvarsfølelse

I torsdagens udgave af Politiken kom vi tættere på svaret på et af årtiets store spørgsmål: Hvordan det kan være, at kommunerne år efter år har brugt flere penge end budgetteret. I Politiken stiller journalisten nemlig spørgsmålet: Har borgmestrene overhovedet ikke et ansvar, når de ikke holder deres egne budgetter? KL-formand Jan Trøjborg svarer: Det vil jeg klart afvise. Andetsteds i interviewet gentager Jan Trøjborg, at kommunerne ”overhovedet ikke” har et ansvar for manglende overholdelse af budgetterne.

Udtalelsen er særdeles interessant. Og den motiverer, at man stiller spørgsmålstegn ved holdbarheden ved det nuværende kommunale selvstyre. Siden 2001 er det offentlige forbrug vokset omtrent dobbelt så meget som budgetteret. Og kommunerne tegner sig for en betydelig del af budgetskreddet. Fordi kommunerne år efter år har brugt flere penge end budgetteret. Det store kommunale overforbrug er nemmere at forstå, når KLs førstemand afviser at være ansvarlig for overholdelse af budgetterne. Med den indstilling kan man jo godt forstå, at udgifterne er løbet løbsk. Danskerne er jo forvente med, at velfærdsydelserne er gratis og derfor er der en uendelig stor efterspørgsel efter bedre folkeskole, børnehaver, ældrepleje mv. Kombineres dette med borgmestre og en KL-formand, der ikke mener de er ansvarlige for budgetoverholdelse, så har vi her opskriften på budgetskred. Lad mig bare nævne, at der i 2009 var tale om en budgetoverskridelse på 5 mia.kr. i kommunerne, mens budgetskreddet i 2010 landede på 2 mia.kr. Et meget stort overforbrug, der har bidraget til, at det offentlige forbrug siden 2001 er vokset med 35 mia.kr. mere end budgetteret. I fravær af budgetskredet ville der ikke være væsentlige strukturelle underskud på de offentlige finanser, ligesom der ikke var kommet et krav fra EU om forbedring af de offentlige finanser på 24 mia.kr. i årene 2011-2013. I det perspektiv er det logisk, at lavere offentlig forbrug skal være en central finansieringskilde, når den finanspolitiske holdbarhed skal genoprettes. Og da kommunerne tegner sig for en stor del af det offentlige forbrug, bør det kommunale forbrug nedbringes.


KLs førstemand placerer skylden for de kommunale budgetskred på Christiansborg. Ud fra devisen, at folketings-politikere skabte en stemning, hvor der ikke var grænser for væksten i den offentlige sektor. Det er svært at afgøre om det er rigtigt eller ej. Og uanset om det er, så er det et grundvilkår at danskerme gerne vil have meget mere gratis offentlig velfærd. Og det er også et grundvilkår, at det – i princippet - er borgmestrene og kommunerne, der har ansvaret for overholdelse af de kommunale budgetter. Og dermed er det borgmestrenes ansvar at sige nej til højere udgifter end det der er budgetteret. Den manglende kommunale ansvarsfølelse kan håndteres på flere måder. En vej er at indføre sanktioner over for kommunerne, hvis de viser sig at bruge flere penge end budgetteret. Det er indført fra 2011 og noget kunne tyde på, at det har en effekt. Det offentlige forbrug faldt nemlig svagt i 3. og 4. kvartal 2010 (fra et rekordhøjt niveau). Og det kan skyldes, at kommunerne er i en sjælden proces, hvor de prøver at ramme det aftalte udgiftsniveau i 2011. Hvis det skulle vise sig, at kommunerne bryder budgetterne og politikerne ikke er i stand til at effektuere sanktionerne, så er det en mulighed, at man sætter kommuner under administration fra Finansministeriet, når de bryder budgetterne. Så må økonomer fra Finansministeriet – langt væk fra de pågældende kommunere – disponerer og prioriterer i den enkelte kommuner, så budgetterne overholdes. Økonomerne i Finansministeriet skal måles på deres evne til at sige nej til udgifter, der ligger over budgetterne.