Fra smult vande til tsunami

For blot få måneder skrev jeg, at verdensøkonomien befandt sig i smult vande. Men så var det, at Murphys lov endnu engang slog til. Kan noget gå galt, ja så går det galt. For i løbet af meget kort tid har vi oplevet en kaskade af - uventede - hændelser, som har pirret til investorernes risikoaversion og fået volatiliteten på de finansielle markeder til at stige dramatisk. Her skal blot nævnes omvæltningerne i MENA-regionen, der dækker Mellemøsten og Nordafrika, samt den forfærdelige naturkatastrofe i Japan. Konsekvenserne af begge hændelser for verdensøkonomien er på nuværende tidspunkt uvisse. Jeg hælder dog mest til, at det globale opsving vil fortsætte, men det bliver formentlig i et mere afdæmpet tempo end hidtil antaget.

Det skyldes ikke mindst det aftryk på olieprisen, som de to begivenheder har sat. Udviklingen i MENA-regionen har øget usikkerheden om de fremtidige olieforsyninger, hvilket trækker i retning af en højere oliepris. Det imødegås umiddelbart af lavere efterspørgsel i Japan, men på længere sigt må det antages, at efterspørgslen efter fossile brændstoffer vil stige. Dels fordi det må formodes, at det hårdt ramte Fukushima-værk vil blive lukket permanent, dels fordi den ventede renæssance for A-kraft i Europa, og måske også andre steder bliver udskudt på ubestemt tid. Derfor vil olieprisen både i år og i 2012 blive højere end det skøn, som ligger til baggrund for vores nuværende hovedscenario for verdensøkonomien. Alt andet lige vil det betyde, at væksten bliver svagere og inflationen højere end hidtil ventet. Allerede på nuværende tidspunkt er olieprisen så høj, at den vil påvirke de ledende nøgletal for erhvervsliv og husholdninger negativt. Og der er en reel risiko for, at det globale opsving kan blive slået endegyldigt tilbage, hvis situationen eskalerer yderligere, så olieprisen kommer op over 125 USD/tønden - det niveau, som verdensøkonomien historisk har vist sig at være meget sårbar over for.

Jordskælv ryster ikke verdensøkonomien
Derimod vil jordskælvskatastrofen i sig selv næppe få den store betydning for verdensøkonomien Det er klart, at Japan vil opleve svagere vækst i en periode, og at en ny recession i Solens Rige ikke kan udelukkes. Men det vil være midlertidigt, og når genopbygningsarbejdet for alvor går i gang, vil det omvendt stimulere væksten. Den japanske regering vurderer, at de samlede omkostninger for Japan som følge af naturkatastrofen kan løbe op i svimlende 1600 mia. kroner, eller omkring 3 % af Japans BNP. Hårdt for landet, men når det tages i betragtning, at Japan kun udgør omkring 5 % af verdensøkonomien er det dog klart, at de afledte effekter på resten af verden bliver relativt begrænsede.

ECB hæver til april
Derfor mener jeg også, at den inflationsfokuserede europæiske centralbank, ECB, vil holde fast i den ret klare udmelding fra Jean-Claude Trichet om, at renten hæves på mødet i april. Det vil blive hilst velkommen i de nordlige eurolande med Tyskland i spidsen, men lagt for had i Portugal, Grækenland og Irland, der fortsat kæmper en hård kamp for at holde statsbankerotten fra døren og få gang i væksten.

Herhjemme er konsekvensen, at vi også kan se frem til, at det bliver dyrere at låne penge i takt med, at ECB svinger rentestokken. Det er klart, at Murphy vil spøge igen og igen, men på nuværende tidspunkt er et godt bud, at ECB allerede i år hæver med 0,75%-point til 1,75%, og at Nationalbanken gør fuldt følgeskab. Men dermed er det næppe slut. Det vil kun være starten på en normalisering af pengepolitikken. Og min egen opfattelse er, at man fra ECB's side betragter en rente omkring 3,5- 4 % som passende i den bedste af alle verdener, hvor vækst og inflation udvikler sig stabilt - hver især i underkanten af 2%.

Vh

Helge Pedersen
Cheføkonom, Nordea