Nøglen til dansk konkurrenceevne
En rapport slog for nylig fast, at der ligger et enormt potentiale i offentlige data. Hvis de blev sat fri kunne det give værdier for mellem fire og tyve mia alene i energi- og byggebranchen. Medicinalindustrien og den finansielle sektor følger efter med lignende milliardpotentialer, hvis de offentlige data var tilgængelige. Det handler om den kommercielle værdi af alle de registre, der samler Danmarks data om ejendomme, patienter, diagnoser, indkomst, skat, veje, boliger, husdyr, kriminalitet og meget mere. Argumentet er meget validt. Alle registrene løser sikkert deres opgave som de skal, men det er når vi kigger på tværs, at potentialet uden tvivl er kæmpestort. Også selv om vi slet ikke rører ved den varme kartoffel om personfølsomme data og registersammenkøring. Jeg ser det som en nøgle til dansk konkurrenceevne!
Parallellen til danske virksomheder er helt oplagt. Problemstillingen i virksomhederne er nemlig præcis den samme, som vi har i samfundet i stor skala. Virksomheder har tilsvarende øer af data, som er vokset op omkring en given opgave. Opgaven kan være fakturaer, serviceabonnementer, kundedialog, produktudvikling, bemandingsplaner, ja stort set hvad som helst. Vi er reelt ikke gode til at kigge på tværs af disse adskilte bunker af data, selv om det selvfølgelig er stærkt meningsfuldt. Potentialet ved at have det samlede, kundeorienterede billede til rådighed er meget stort. Eksempelvis kan et teleselskab langt bedre være relevant for sine kunder, hvis kommunikationen til den enkelte kunde bygger på viden fra både produkt-, service- og afregningssiden. På den måde undgås tåbelige, irrelevante henvendelser.
Her i et valgår, hvor det danske samfunds konkurrenceevne er til debat, kommer debatten om offentlige data ekstremt godt timet. Velfærdssamfundets styrke og Danmarks overskuelige størrelse kan i denne sammenhæng omsættes til konkurrenceevne. Vi er som nation præget af en kort magtdistance, høj tillid og tradition for samarbejde og koncensus. Teknologisk har vi et højt niveau i befolkningen, i virksomhederne og i institutionerne. Og CPR og CVR styrker vores position. Lagt sammen har vi helt maksimale kort på hånden i forhold til at udtænke disse ”kryds” mellem data. Vi kan nemmere end så mange andre lande udvikle og vise værdien af at kigge sammenhængende og holistisk på digitalt potentiale. Det hele starter med at forstå, at de digitale lagre af data befrugtes ved at blive set sammen med andre data, og ved at kigge med forskellige interesser, forskellige perspektiver og forskellige fagligheder på de samme data.
Parallellen til danske virksomheder er helt oplagt. Problemstillingen i virksomhederne er nemlig præcis den samme, som vi har i samfundet i stor skala. Virksomheder har tilsvarende øer af data, som er vokset op omkring en given opgave. Opgaven kan være fakturaer, serviceabonnementer, kundedialog, produktudvikling, bemandingsplaner, ja stort set hvad som helst. Vi er reelt ikke gode til at kigge på tværs af disse adskilte bunker af data, selv om det selvfølgelig er stærkt meningsfuldt. Potentialet ved at have det samlede, kundeorienterede billede til rådighed er meget stort. Eksempelvis kan et teleselskab langt bedre være relevant for sine kunder, hvis kommunikationen til den enkelte kunde bygger på viden fra både produkt-, service- og afregningssiden. På den måde undgås tåbelige, irrelevante henvendelser.
Her i et valgår, hvor det danske samfunds konkurrenceevne er til debat, kommer debatten om offentlige data ekstremt godt timet. Velfærdssamfundets styrke og Danmarks overskuelige størrelse kan i denne sammenhæng omsættes til konkurrenceevne. Vi er som nation præget af en kort magtdistance, høj tillid og tradition for samarbejde og koncensus. Teknologisk har vi et højt niveau i befolkningen, i virksomhederne og i institutionerne. Og CPR og CVR styrker vores position. Lagt sammen har vi helt maksimale kort på hånden i forhold til at udtænke disse ”kryds” mellem data. Vi kan nemmere end så mange andre lande udvikle og vise værdien af at kigge sammenhængende og holistisk på digitalt potentiale. Det hele starter med at forstå, at de digitale lagre af data befrugtes ved at blive set sammen med andre data, og ved at kigge med forskellige interesser, forskellige perspektiver og forskellige fagligheder på de samme data.
Profil
Tidligere bloggere på borsen.dk
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak