Grædekonerne trænger til et efterskoleophold

authorimage
BLOGS
Af: Britta Schall Holberg
23. mar 2011
Hvad skal vi leve af i fremtiden? Det er blevet spørgsmålet i Danmark, som er ved at blive klar over, at spørgsmålet er mere relevant, end vi i årevis har villet se i øjnene.

En af de ting, vi skal leve af er, at vore unge er så veluddannede, som muligt. Men den danske debat har på det område i flere år kørt i en uproduktiv og negativ ring med konklusionen: det går skidt med den uddannelse. Mange unge falder fra, undervisningen er dårlig, lærerne er dårlige og uengagerede….

Den, der måtte forfalde til disse triste tanker om rigets tilstand, burde have været flue på væggen på efterskolernes nys overståede årsmøde på Nyborg Strand.

Her var sandelig ingen grædekonetoner. Der var 990 utrolig engagerede deltagere. Salen var stopfyldt. Gangene var fyldte. Der summede simpelthen af engagement over alt. Og så blev der sunget, så taget løftede sig: Se nu stiger solen af havets skød. Stemningen var sat: vi tager en sang til og nok en. Og så gik formanden på talerstolen og holdt en af de taler, vi hører alt for få af i disse år.

Bevares: efterskolerne har også en enorm succes i disse år. Eleverne strømmer til, selv om forældrene skal betale. Det gør de gerne, for de synes, de får nogle helt nye unge hjem efter et sådant ophold. Og tallene viser, at efterskolerne er bedre til at få de unge videre i en ungdomsuddannelse.

Det giver naturligvis selvtillid

Og det var da også selvtillid, der strømmede fra talerstolen.

Her er et udpluk af elementerne til den femårs strategiperiode, formanden lage grundstenen til.

Der var ikke anledning til at hvile på laurbærrene fik den store forsamling at vide: "Samtidig med at økonomien strammer til, skal vi effektivisere og stille større faglige krav. Vi skal klæde vore unge på til at leve i en global verden, og vi skal indpode kreativitet og innovation i dem, så de kan være motorer, når vi fra Danmark skal producere og levere viden og varer, som kan sælges dyrere i den globale økonomi. Den enkelte unge må uddannes til at være socialt robust og kompetent til at håndtere det at være medborger i et globalt samfund, og at arbejde i virksomheder, hvor omstillingspresset er konstant. Vore elever skal kunne bevæge sig på tværs af landegrænser og kunne samarbejde med kolleger fra mange forskellige lande og kulturer… Og så skal vi ikke glemme, at almen dannelse også er en kompetence.

Vi skal have alle med. Vi skal pleje talentet i alle unge mennesker. Der er alt for mange, som ikke bliver stimuleret til det yderste af deres potentiale."

Her stod en foreningsformand, der ville noget med sin skoleform. En formand, der talte til alle sine 990 tilhørere for at få dem med. Og de var med. Sangen efter talen vidnede om det. Snakken mellem bordene vidnede om det. Gruppearbejdet med eksempler fra efterskoler der prøver nye veje. Yes Wee can!!!

Og da ordet blev givet frit, da var det ideer, der kom på bordet. Nogle havde været samlet et sted om en ide, som de nu ville præsentere, nogle andre havde været samlet om en anden ide til udvikling af indsatsen, som de nu gerne ville præsentere.

Her var ingen brok og sure miner. Her var vilje til at bestille noget og tænke nyt. Udvikle skolerne, udvikle eleverne, udvikle sig selv.

Det hele kan sammenfattes i den sætning en af debattørerne sluttede sit indlæg med:” Vores forenings opgave er ikke at skærme os mod virkeligheden. Foreningens opgave er at hjælpe os kraftfuldt på vej i virkeligheden.”

Britta Schall Holberg