Når bygningsmassen æder kunsten

authorimage
BLOGS
Af: Britta Schall Holberg
14. mar 2011
Vi var nogle, der engang advarede kraftigt imod at Det Kgl. Teater fik så mange huse, at omkostningerne ved at drive dem, ville komme til at begrænse de kunstneriske muligheder.

Vi advarede også om, at teateret ville få så mange pladser, at det kunne blive svært at fylde husene.

Vi advarede også om, at ikke alene de almindeligt løbende omkostninger til vedligeholdelse blev store, men også om, at de teknisk komplicerede huse om få år vil kræve voldsomme renoveringer, som ingen åbenbart i rusen over husene har skænket mange tanker. Ting forbliver jo ikke nye!

Når man så ydermere får placeret et af husene, Operaen, så det bliver alt for vanskeligt at komme til den, så har man fået påført sig et problem, som startede med at være en gave, men sandelig en meget omkostningskrævende en af slagsen.

Det er faktisk ikke altid sjovt at få ret. Men det anskrig, der er kommet fra teaterets ledelse tyder på, at advarslerne var yderst berettigede. Frygten er, at den omkostningerne til den store bygningsmasse æder sig ind på de midler som Det Kgl. Teater som nationens spydspids indenfor teaterområdet, skal brug på forestillinger, og på den indsats, der skal gøres for at tiltrække verdensnavne til teateret.

For oveni alt det andet kommer det interessante moment, at Københavns kommune scorer rigtig godt i ejendomsskatter på bygningsmassen. Således opkræver Københavns Kommune 14,6 mio kroner årligt for operahuset. Tidligere fik man 3 mio. kr. for grunden.

For det nye skuespilhus kradser Københavns kommune nu 6.9 mio. kroner hjem i ejendomsskatter. For den grund fik man intet før, da området var udlagt til havneområde.

I alt betaler det Kgl. Teater hvert år 28.2 mio. kroner alene i ejendomsskat til kommunen.

Det siger sig selv, at disse meget store beløb til vedligeholdelse af husene og til ejendomsskatter bliver en belastning for det, husene er til for: at vise den ypperste kunst. Det er uholdbart. Det må stærkt indgå i regeringens overvejelser forud for det ny fireårige teaterforlig.

Britta Schall Holberg MF(V)