Fremtiden vil glemme 'bæredygtighed'.

Helt ærligt - gider du høre mere om CO2?
Gider du høre mere om klimaforandringer som sådan?

Jeg vil påstå at din hjerne vil svare nej, men dit hjerte vil svare ja.

Har jeg ret? Vil du inderst inde gerne være med til at skabe en (endnu) bedre verden?

En mutation af noget så abstrakt som ’bæredygtighed’, til noget konkret som vores hjerner kan forstå og omsætte til tidsafgrænsede handlings-steps; se dén udfordring er en lækkerbisken af dimensioner for en etnolog som mig (læs: adfærds-analytiker).

Her er hvorfor:
Hvis min påstand er rigtig - hvis vi inderst inde gerne vil skabe en positiv forandring i vores verden - herunder, ja sgu, at kende mere til CO2 - hvordan sætter vi så vores hjerne i gang med at tænke de rigtige tanker som kan lede til nye handlinger?

Jeg tror, at en vigtig komponent for at løse denne ligning er at kunne være i stand til at forvandle nye indsigter til ubevidste handlinger. Lad os acceptere dette maxim: Flere og flere mennesker; forbrugere, medarbejdere, koner, børn, kunder, journalister, politikere, naboer, børnebørn, venner, vil begynde at fatte og tale højere og højere om, at der kun er éen vej frem for vores industrier og samfund, og det er mod mere bæredygtighed.

Men een ting er hvad din kone eller medarbejder synes. Noget andet er hvad du selv kan argumentere for, over for dig selv, og derfra begynde at sætte i gang og handle, blandt andet fra din arbejdsplads.

For at skabe et nyt og forbedret samfund, uanset i hvilket land vi bor i, er det vigtigt (men måske nok især i vores veluddannede og intellektuelle land), at vi også kan argumentere med hjernen for at få implementeret forandringerne i praksis over for de fornødne mennesker på de danske arbejdspladser.

En del i denne transition - fra hjerte til hjerne - vil blive overført gennem økonomiens sprog. Vi vil begynde at se flere og flere virksomheder lave udregninger der påviser, at investeringer i bæredygtighed kan betale sig, fordi virksomhederne gerne vil have at det skal blive sådan. Virksomhederne vil i stigende grad gerne bevise at det kan lade sig gøre.

En del af sådanne pioner-virksomheder var med til en konference jeg selv var med til i sidste måned, Beyond Green Washing, herunder virksomheden InterfaceFlor.

Bæredygtighed er, med flere og flere pioner-virksomheder som InterfaceFlor, Unilever, Patagonia og Grundfos i spidsen, begyndt at blive integreret i virksomhedernes innovationspraksis. Det viser også en ny artikel af Michael Porter i den seneste udgave af Harvard Business Review. Over tid vil ordet ’bæredygtighed’ sandsynligvis sprænges i tusind stykker og fordele sig ud i alle led i virksomheden – i alle virksomheder. Når det sker, er bæredygtighed blevet erstattet af konkrete ubevidste handlinger som er en del af den normale arbejdssnak om ’kvalitet’, ’velfærd’, ’vækst’, ’udvikling’, ’deadlines’, ’logistik’, ’arbejdskultur’, ’innovation’, ’impact’ og ’forfremmelser’.

Hvor tæt den fremtid er på os, er op til dig og din hjernes evne til at skabe handling.