Offentligt ansatte har ondt i livet

authorimage
BLOGS
Af: Alexandra Krautwald
04. mar 2011
Finanskrisen har sat nye rystende ledelsesstandarder for offentlig og statslige ansatte til udstilling. Helt åbenlyst og tilsyneladende uden kvaler fra ledelsens side drives der rovdrift på godt 730.000 mennesker. Hver dag. Samfundets mange vandbærere udsættes nemlig dagligt for forandringer, rationaliseringsprocesser og hentydninger om at hvis de ikke presser sig selv til det yderste i optimeringens og effektiviseringens hellige navn, ja så kan se kikke langt efter lønchecken fremover. I løbet af 2011 forventes yderligere 17.000 medarbejdere at modtage en fyreseddel, og det skorter ikke på ledelsesmæssige påmindelser om den faktuelle kendsgerning.

Den offentlige sektor skal spænde livremmen endnu længere ind til næste år end ellers ventet. Der skal spares på både lønudgifterne og driften. Det står bl.a. klart med den seneste økonomiske redegørelse fra finansministeren. Men medarbejdere og ledere i den offentlige sektor har ikke tid til at spare penge. Nedskæringer, krav og besparelser umuliggører nemlig de ønskede innovative projekter gennemføres med lønsomhed til følge. Og udviklingen vil kaste medarbejderne for løverne der langsomt vil æde af deres livskvalitet og gode humør.

Offentligt ansatte mest pressede

En ny undersøgelse, som vi i Composing har adgang til viser, at næsten 6 ud af 10 offentlige ansatte arbejder mere, end de har lyst til, og målt på både stress, arbejdstempo og muligheden for at få arbejdet til at hænge sammen med familielivet er de ansatte i den offentlige sektor under hårdere pres end de privat ansatte. Alligevel hænges de ud som dovne, forkælede og udrustede med ben, der kun ved hvor man springer over, hvor gærdet er lavest.

Det er simpelthen en myte, at offentligt ansatte lever et stille og godt liv bag kommunens tykke mure. Nye undersøgelser viser, at de ansatte fortsat har mange sygedage, og at dette skyldes stress, overarbejde, og et helt ekstremt pres fra en chef der er mindst lige så ubalanceret som dem selv. Derudover forstår lederen sig ikke på ledelse, og vedkommendes lederskab skader mere, end det gavner.

Undersøgelsen dokumenterer videre, at 8 ud af 10 offentlige ansatte er bange for mindst 2 ud af 3 af deres nærmeste referencepersoner. Det er en helt grotesk virkelighed, der bør gøres noget ved. Og hellere i går end i dag.

Analysen påpeger, at tonen på de offentlige arbejdspladser er rå og brutal, og at mange medarbejdere bukker under og må have krisehjælp. Dårlig ledelse går igen i de fleste sager.

Ledest
Mobning, chikane og nedgørende behandling i form af verbale tæv fra morgen til aften – indimellem suppleret med mere korporlige overfald fra chefens side. Sådan lyder overleveringen, når psykisk nedbrudte medarbejdere fortæller om de oplevelser, der til sidst fik dem til at gå ned.

Kommunernes kriseberedskab eller mangel derpå, er så dårligt tilrettelagt, at medarbejderne sjældent kan få den hjælp, de fortjener og har krav på. En medarbejder i analysen udtaler: ”Jeg blev akut sygemeldt for udbrændthed. Jeg kom nøgen til verden, og følte mig pludselig mere nøgen end på noget tidligere tidspunkt i mit liv. Hvorfor klædte ingen mig på?”

Efter min bedste opfattelse skal der sættes ind med større fokus på den gode ledelse og den dygtige leder. Det er stort set fortsat risikofrit at være en dårlig leder i det offentlige. Hvis de formelle krav til økonomistyring og resultatkontrakt er opfyldt, den politiske ledelse betjenes loyalt - så er ’bundlinjen’ jo overholdt.

Fra politisk side er der ikke megen interesse for, om institutionsledere og forvaltningschefer er dygtige virksomhedsledere, der kan skabe praktiske resultater, kan lede andre mennesker, og er dygtige til at kommunikere. De basale ledelsesmæssige færdigheder får først fokus, når det er gået helt galt. Ellers får dårlige ledere (og medarbejdere) lov at sejle deres egen sø alt for længe.

Det offentlige bør skifte fokus fra styring og tilsyn til ledelse og ansvar. De fleste ledere i det offentlige bliver stadig ledere alene ud fra deres faglige kvalifikationer og deres egen lyst til eller ansvarsfølelse for at tage lederjobbet. Det er helt galt. Der må insisteres på, at de fagligt dygtige medarbejdere, som udpeges, klædes ordentligt på, så de magter det ledelses- og personaleansvar, de får. Og ledelse og ledelseshonorering trænger måske til en ansigtsløftning. I dag fastlægges lederens lønniveau nemlig ofte ud fra, hvor tæt lederen er på ministeren eller borgmesteren. Det er klovneagtigt, latterligt og til grin.

De, som skaber resultaterne, det vil sige, finder de rette metoder, laver det lange seje træk, træffer de bæredygtige beslutninger og tager den daglige dialog med medarbejdere på en ordentlig måde, skal heltegøres. Hele det nuværende stillingsvurderings- og klassificeringssystem er oldnordisk, og harmonerer ikke med de reelle ledelsesmæssige udfordringer, de krav og det ansvar, der i dag skal løftes rundt om i den offentlige sektor.

Der er et yndigt land
Danskerne hører til blandt de lykkeligste i verden. Når sådan en bekendtgørelse offentliggøres, er der noget der tyder på, at offentligt ansatte ikke har været med på vognen, da analyserne og opgørelserne med fuld fart og meget overraskende bragede ind i de omtalte medarbejdere.

Med skyklapper og stramtsiddende høreværn fortsætter vi af den slagne vej og accepterer, at en stor del af danskerne lider under så dårlige arbejdsvilkår, at de betaler med deres sundhed.
Det er også det nemmeste. For det er svært at vurdere, hvordan man kommer den triste statistik til livs, når al opmærksomhed blandt beslutningstagerne rettes mod maskineriet under motorhjelmen, og ingen rigtig kærer sig om, hvordan føreren har det, og hvad vedkommende skal gøre for at få livet igen.
Profil
Alexandra Krautwald authorimage Alexandra Krautwald blogger om de konsekvenser, erhvervslivets udvikling har for ledere. Hvis du sidder i chefstolen, er det her, du skal følge med for at holde fingeren på pulsen.

Som rådgiver for top- og mellemledere og forfatter af tre bøger om ledelse har Alexandra Krautwald de bedste forudsætninger for at give brugbare indspark til debatten om, hvad der skal til for at lede med succes.

Få Alexandras indlæg
som RSS-feed her




 
Tidligere bloggere på borsen.dk