Columbusæg mod fejl på sygehuset
Gårsdagens sendeflade på tv var præget af en debat om fejl og utilsigtede hændelser på danske sygehuse. Noget, der koster samfundet et milliardbeløb hvert år til trods for, at fagfolk igen og igen fortæller, at det er fejl, der for en stor dels vedkommende kan forebygges.
At mediebilledet derudover er præget af diskussionen om, hvad eller hvem vi har råd til at behandle i fremtiden, står i kontrast til, at ethvert forsøg på at nedbringe antallet af fejl er en indlysende god ide, menneskeligt såvel som økonomisk. Heldigvis viser projekter under ’Det patientsikre hospital’ da også, at der sker manuelle tiltag til at nedbringe antallet af fejl på sygehusene.
Men ifølge Center for Kvalitet i Region Syddanmark (http://videnspredning.blogspot.com/2010/12/bedre-monitorering-af-patientskader-er.html) indrapporteres kun mellem 8-10% af de fejl, der reelt sker på sygehusene, og dermed kigger vi tilsyneladende kun på toppen af isbjerget.
Jeg ved, at mange hospitaler hver måned manuelt skimmer et antal tilfældigt udvalgte journaler igennem, med henblik på at finde indikatorer på, om der er sket en patientskade. Men dette tager uforholdsmæssigt lang tid, og kun en lille procentdel af journalerne skimmes. Det er altså en ganske uoverstigelig opgave at afdække alle fejl og utilsigtede hændelser manuelt.
Karolinska Universitetshospital i Sverige gør brug af en it-løsning som automatiserer fejlfindingen i journalerne. Herved søger Karolinska at komme det sande tal for fejl nærmere. Den automatiserede skanning af teksten og identificering af fejl er langt mere effektiv og dermed også mere lønsom end manuel screening. Spørgsmålet er derfor, om korrekt brug af it kan gøre sygehuset til et mere sikkert sted at være indlagt?
Resultaterne fra Sverige viser, at det ER tilfældet. Manuel journalgennemgang har vist sig at være en anvendelig metode. Men en automatiseret og mere omfattende elektronisk journalgennemgang vil til sammenligning hurtigere og nemmere forbedre overblikket og tydeliggøre, hvor på sygehuset, man effektivt kan forebygge og nedbringe antallet af fejl. Det er i princippet en enkel løsning på et gigantisk problem. Og det er et problem, hvor vi må mane til de ansvarlige politikeres opmærksomhed.
At mediebilledet derudover er præget af diskussionen om, hvad eller hvem vi har råd til at behandle i fremtiden, står i kontrast til, at ethvert forsøg på at nedbringe antallet af fejl er en indlysende god ide, menneskeligt såvel som økonomisk. Heldigvis viser projekter under ’Det patientsikre hospital’ da også, at der sker manuelle tiltag til at nedbringe antallet af fejl på sygehusene.
Men ifølge Center for Kvalitet i Region Syddanmark (http://videnspredning.blogspot.com/2010/12/bedre-monitorering-af-patientskader-er.html) indrapporteres kun mellem 8-10% af de fejl, der reelt sker på sygehusene, og dermed kigger vi tilsyneladende kun på toppen af isbjerget.
Jeg ved, at mange hospitaler hver måned manuelt skimmer et antal tilfældigt udvalgte journaler igennem, med henblik på at finde indikatorer på, om der er sket en patientskade. Men dette tager uforholdsmæssigt lang tid, og kun en lille procentdel af journalerne skimmes. Det er altså en ganske uoverstigelig opgave at afdække alle fejl og utilsigtede hændelser manuelt.
Karolinska Universitetshospital i Sverige gør brug af en it-løsning som automatiserer fejlfindingen i journalerne. Herved søger Karolinska at komme det sande tal for fejl nærmere. Den automatiserede skanning af teksten og identificering af fejl er langt mere effektiv og dermed også mere lønsom end manuel screening. Spørgsmålet er derfor, om korrekt brug af it kan gøre sygehuset til et mere sikkert sted at være indlagt?
Resultaterne fra Sverige viser, at det ER tilfældet. Manuel journalgennemgang har vist sig at være en anvendelig metode. Men en automatiseret og mere omfattende elektronisk journalgennemgang vil til sammenligning hurtigere og nemmere forbedre overblikket og tydeliggøre, hvor på sygehuset, man effektivt kan forebygge og nedbringe antallet af fejl. Det er i princippet en enkel løsning på et gigantisk problem. Og det er et problem, hvor vi må mane til de ansvarlige politikeres opmærksomhed.
Profil
Tidligere bloggere på borsen.dk
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak