ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Kunst eller videnskab?

authorimage
BLOGS
Af: Lars Sander Matjeka
2. marts 2011
Lige så længe jeg har beskæftiget mig med salg og marketing, har det været diskuteret, hvorvidt marketing bedst karakteriseres som værende kunst eller videnskab! I diskussionen har afledte problemstillinger som organisering, infrastruktur og kompetencer været uundgåelige elementer, men selv mange års debat har ikke ført til en klar konklusion.

Det naturlige standpunkt for mig vil være at melde mig under ’videnskabsfanerne’ og advokere for, at data og analyser er den guldbelagte vej til at optimere samspillet mellem salg og marketing – OG til at få maksimalt afkast af marketinginvesteringen.

Sandheden er ikke helt så simpel! Både kunsten og videnskaben er to stærkt komplementerende discipliner, og en gennemtænkt strategi for kunsten vil ikke være optimal, uden at videnskaben også er gennemtænkt. Eller sagt med andre ord:

På den ene side er der en stærk tendens mod platformskonvergens, dvs. at alle kundens interaktioner med virksomheden opfanges og sammenkøres, uanset om det er digitalt, socialt, in-store eller traditionelle discipliner som tv og print. Det skaber et unikt grundlag for indsigt og forståelse for kundens behov og livscyklus.

På den anden side har virksomhederne de seneste år været nødt til at erkende, at det kræver kloge partnerskaber, deltagelse, kunstnerisk kant og appellerende indhold at engagere kunderne.

Sammenholdt giver de to tendenser uanede muligheder for både salg og marketing, og samtidig lægger det et ekstremt pres på virksomhedernes evne til at tilpasse sig og eksekvere i takt med kunderne.

Er marketing kunst eller videnskab? Jeg har desværre heller ikke svaret, men jeg mener, at det er af afgørende betydning, at virksomhederne opbygger en markedsplatform, hvor de kan udfordre, teste og lære inden for en ganske kort periode. På den måde bliver det nemlig muligt at bruge videnskaben som accelerator for kunsten.
Profil
Lars Sander Matjeka authorimage Lars Sander Matjeka blogger om ledelse, forretningsudvikling og kommunikation, som er blandt de emner, han primært har beskæftiget sig med i sine tidligere jobs som marketing- og kommunikationsdirektør og forretningsudviklingschef

Lars Sander Matjeka er direktør for DG Media og Datagraf Communications, der begge indgår i Aller-koncernen. Han har i en årrække undervist i ledelse og marketing og er desuden aktiv som foredragsholder og bestyrelsesmedlem.

Tidligere bloggere på borsen.dk