Konkurrenceevnen igen igen

authorimage
BLOGS
Af: Helge J. Pedersen
23. feb 2011
I sidste uge blev jeg udfordret om Danmarks konkurrenceevne, da jeg selv skulle svare på spørgsmål om netop det emne til IMDs World Competitiveness Yearbook 2011. Der indgår rigtig mange kvalitative spørgsmål om sundhed, miljø, infrastruktur og korruption side om side med mere hardcore facts om BNP-vækst, leveomkostninger og skatteforhold i undersøgelsen. I 2010 kom Danmark ind på en 13. plads blandt 58 lande. Det lyder umiddelbart flot, men dækker faktisk over en tilbagegang fra en 5. plads i 2009.

Jeg skal ikke her røbe, hvad mine svar blev, men generelt mener jeg, at Danmark ligger fint til på mange områder. At jeg ikke er ene om den holdning fremgår af, at Danmark sædvanligvis klarer sig ret godt i disse undersøgelser af konkurrenceevnen. Det harmonerer med, at Danmark har et kæmpestort overskud i samhandlen med udlandet. Så man fristes til at spørge, hvad er problemet? Svaret er, at det gælder om at kunne opretholde denne position også i fremtiden – og ikke hvile på laurbærrene. Og tilbagegangen i 2010 i ovennævnte undersøgelse indikerer sammen med udviklingen i en af de væsentlige konkurrenceparametre, nemlig lønkonkurrenceevnen, at vi måske står over for et betydeligt problem. For de danske lønomkostninger er nemlig blandt de allerhøjeste i verden, hvilket ville være ok, hvis den hjemlige produktivitet var tilsvarende højere end i udlandet. Men det er bare ikke tilfældet.

Produktiviteten halter
Faktisk viser stort set alle undersøgelser, at Danmark har et produktivitetsefterslæb i forhold til de lande, som vi normalt sammenligner os med. Det er notorisk svært præcist at måle, hvorfor produktiviteten i Danmark udvikler sig svagere end i andre lande, men årsagen synes at være, at Danmark er dårligere til at udnytte sine økonomiske ressourcer end andre lande. Det kan skyldes, at der ikke er tilstrækkelig konkurrence på markedet, at de højtuddannede i vid udstrækning arbejder i den offentlige sektor og måske at ledelsesformen ikke er tilstrækkelig professionel i mange af de små- og mellemstore virksomheder i Danmark.

Markedsandele vindes og tabes
I den løbende debat indgår også mange betragtninger om Danmarks evne til at vinde markedsandele på vores vigtigste eksportmarkeder. Nogle argumenterer for, at vores konkurrenceevne er fin, fordi Danmark vinder markedsandele, når udviklingen måles i løbende priser. Andre for, at konkurrenceevnen er under voldsomt pres, fordi vi taber markedsandele, når der måles i faste priser (altså i mængder). Svaret på det øjensynlige paradoks er, at vi er dygtige til at udnytte vores gode bytteforhold. Der er simpelthen efterspørgsel efter danske varer i udlandet – næsten uanset prisen. Eller sådan har det været hidtil, skulle jeg måske hellere sige.

Globaliseringen ændrer spillereglerne

For over de seneste 15 år har globaliseringen ført til dramatisk ændrede spilleregler for de konkurrenceudsatte erhverv, som ud fra rationelle, økonomiske hensyn har flyttet produktionen ud til lande som Kina og Polen. Og i krisetider, hvor der altid kommer mere fokus på priskonkurrenceevnen end f.eks. design og kvalitet, bliver det endnu mere oplagt at flytte produktionen derhen, hvor der udover lave lønomkostninger også er et stort marked i stærk vækst. Det skaber på sin side profitable og konkurrencedygtige danske virksomheder, men salget til udlandet fra dem bliver fremover ikke længere registreret som dansk eksport, men derimod som kinesisk eller polsk eller fra et helt tredje land. Og i næste bølge risikerer vi også, at underleverandøren og forsknings- og udviklingsafdelingen skifter nationalitet, fordi det er mest optimalt med kort afstand mellem produktion og udvikling. Det er på grund af disse ikke urealistiske scenarier, at jeg for tiden mener, det er vigtigt at fokusere på lønkonkurrenceevnen i den aktuelle økonomiske og politiske debat. Det drejer sig faktisk ikke så meget om her og nu, men om mulighederne for at opretholde overskud på betalingsbalancen og skabe vækst og arbejdspladser i Danmark - også i fremtiden.
Profil
Helge J. Pedersen authorimage Uddannet cand.polit. Startede karrieren i Privatbanken, der siden blev til Unibank og nu Nordea. Har undervist i nationaløkonomi på Københavns Universitet og CBS, og har skrevet lærebogen "Nationaløkonomi på dansk."
Tidligere bloggere på borsen.dk