Det skal være nemmere at være virksomhed i Danmark

authorimage
BLOGS
Af: Henriette Kinnunen
22. feb 2011
Indberetninger på seks kroner og minutiøs gennemgang af medarbejderens telefonregning. Det skorter ikke på administrative byrder for erhvervslivet, og et nyt udspil til regelforenling fra skatteministeren er desværre kun en dråbe i vandet.

Siden 2001 har regeringen haft en klar målsætning om, at det skal være nemmere at drive virksomhed i Danmark. Opgør med regeltyranniet har med forskellig frekvens været politiske mantraer, trods det faktum, at antallet af nye love og regler er steget markant under den borgerlige regering. I 2001 blev vi således introduceret for 1.084 nye love og regler, et tal som i 2010 er steget til 1.647.

Den øgede regulering pålægger danske virksomheder et unødvendigt byrdebureaukrati, hvoraf skattereformens krav om indberetning af personalegoder og multimedieskat er tydelige eksempler på nye reguleringer, der er langt mere administrativt byrdefulde for virksomhederne end hensynet tilsiger. For hvordan kan det opfattes som andet end regeltyranni, når arbejdsgiveren skal indberette selv beløb ned til seks kroner, eller når medarbejdernes telefonregninger skal kontrolleres minutiøst? At der i det hele taget huserer stor grad af bureaukrati inden for området af personalegoder, illustreres bl.a. af to nyere afgørelser fra Skatterådet om beskatning af DHL-arrangementer.

Udgangspunktet er, at alle personalegoder skal beskattes, og at arbejdsgiveren skal indberette værdien af personalegodet til SKAT. Undtaget er dog almindelig personalepleje, f.eks. frugtordning, kaffe m.v., hvis personaleplejen ellers er ydet på arbejdspladsen. Derudover skal personalegoder, som har en direkte tilknytning til medarbejderens arbejde, kun beskattes, hvis godet overstiger en bagatelgrænse på 5.500 kroner årligt.

I en afgørelse fra december 2010 slog Skatterådet - med syvtommer søm - fast, at et personalegode kun kan være omfattet af den såkaldte bagatelgrænse på 5.500 kroner, hvis det er direkte betalt af arbejdsgiveren. Sker betalingen indirekte - f.eks. ved at arbejdsgiveren kompenserer en intern medarbejderforening for betaling af medarbejderens deltagelse i DHL-stafetten - så er medarbejderen skattepligtig af beløbet. Afgørelsen viser, at der ikke er plads til at arrangere sig fleksibelt, når det drejer sig om personalegoder, og man kan spørge, om det er strengt nødvendigt, at reglerne skal være så usmidige?

Næste afgørelse kom den 28. januar 2011, og her udviste Skatterådet stor snarrådighed i bestræbelserne på at undgå endnu en afgørelse, hvor medarbejderne skal beskattes af det arbejdsgiverbetalte DHL-gebyr. Trods hovedreglen om, at såkaldt personalepleje kun er skattefrit, hvis det bliver ydet på arbejdspladsen, fandt Skatterådet dog en udvej, idet praksis tillader, at firmaarrangementer, som f.eks. den årlige julefrokost, sommerfest eller skovtur, kan foregå uden for arbejdspladsen. Om denne praksis udtalte Skatterådet: ”Ud over en årlig julefrokost og en årlig sommerfest, accepteres det efter praksis også, at firmaet holder en skovtur for medarbejderne”. På baggrund af denne praksis konkluderede Skatterådet: “Arbejdsgivers betaling for deltagelse i DHL-stafetten eller andre motionsløb kan afholdes som et årligt eller halvårligt skovtursarrangement, og dermed være skattefrit for medarbejderne”!

Stor applaus til Skatterådet for at have fundet en pragmatisk løsning, der gør, at de ca. 125.000 danskere, der hvert år deltager i DHL-stafetten, ikke skal beskattes af deres arbejdsgiverbetalte deltagergebyr. Fra virksomhedernes perspektiv er det samtidig positivt, at de ikke skal tage stilling til, om nu der er enkelte medarbejdere, der har løbet f.eks. to ture, og dermed skal indberettes “dobbelt op”.

Trods det heldige udfald illustrerer sagen, at selv Skatterådet skal sno sig, for at nå frem til nogle fornuftige og pragmatiske løsninger. Særligt problematisk i den henseende er, at afgørelsen ikke tager stilling til, om skattefriheden – og dermed indberetningsfritagelsen - er betinget af, at DHL-arrangementet erstatter den årlige firmaskovtur, eller om virksomheden kan tillade sig den luksus, både at tilbyde medarbejderne sommerfest, DHL-stafet, skovtur og idrætsdag, uden at det udløser skat for medarbejderne? Der er med andre ord, så megen usikkerhed og regulering inden for området af personalegoder, at man med rette kan spørge, om vi som samfund har nytte af og ressourcer til at administrere et sådan bureaukrati?

Det er derfor positivt, at skatteminister Troels Lund-Poulsen har annonceret, at han vil fremsætte et lovforslag, som skal få bugt med de omstridte regler om indberetning af personalegoder. Med lovforslaget bliver der indført en bagatelgrænse for, hvad man som medarbejder kan modtage fra sin arbejdsgiver, uden at det er skattepligtigt, ligesom det igen bliver medarbejderen selv, der skal indberette de modtagne goder i sin selvangivelse. Det betyder forhåbentligt, at private virksomheder fremover er fri for at skulle dokumentere, hvem-der-nu-har-fået-hvad-af-hvem internt i virksomheden, således som reglerne er i dag, hvor selv beløb ned til 6 kroner altså har skullet indberettes til SKAT.

For målet er vel stadig, at det skal være nemmere at drive virksomhed i Danmark.
Profil
Henriette Kinnunen authorimage Henriette Kinnunen blogger om alt, hvad der har at gøre med aktiviteten inden for Skats mure. Hun er skatteretsekspert og har øje for de juridiske sammenhænge i enhver skattesag.
 
Henriette Kinnunen er cand.jur med speciale i selskabs- og fondsbeskatning, men hun har stor indsigt i skatterettens kringelkroge og Skats arbejde generelt. Hun er Tax and Public Affairs Director hos Grace Public Affairs. Hendes baggrund omfatter stillinger som presserådgiver i Skat, chef for et retssikkerhedsprojekt i Skat og videnjurist i Advokatfirmaet Bech-Bruuns skatteafdeling.

Tidligere bloggere på borsen.dk