Ingen lavthængende frugter!
Dagens medier fortæller om store summer tabt på investering via et investeringsfirma. Så tæt på et bank-krak skal man formentlig passe på med at tale positivt om banker, men jeg vover pelsen og forsøger alligevel at stille spørgsmål ved alternativerne. For jeg fatter simpelthen ikke, hvad der får formuende – og måske endda intelligente mennesker? – til at vælge at kaste penge efter så simple investeringer.
Efter mange år i den finansielle sektor, hvor jeg har oplevet hvor skeptiske investorer kan være, kan det undre mig, hvilke investeringsmuligheder folk falder for. I min tid på arbejdsmarkedet har jeg med jævne mellemrum oplevet meget irrationelle beslutninger hos velhavende mennesker.
Det er ikke lang tid siden en lille annonce i Børsen lovede højt afkast på ”risiko-frie” obligationer. Den slags annoncer dukker op med jævne mellemrum. Tidligere har investorer kastet penge i grams hos sidegade-vekselerer, der rådgav om valuta eller optioner. Eller ladet nogen pleje formuen i gearede investeringer baseret på en Nobel-pristagers modeller (selvom selvsamme Nobel-pristager offentligt indrømmer at han ikke selv bruger modellen, for det kan man ikke). Og i en ikke så fjern fortid har K/S-udbydere formidlet ejendomme med store personlige hæftelser, uden at investorerne har besigtiget ejendommen eller kendt medinvestorerne.
Hvad er det, der får investorer til at tro, at der er lavt hængende frugter? At der findes genveje for dine penge? For det gør der ikke! Det er det lange seje træk, der skal til.
Desværre tror jeg, at såkaldte uafhængige eksperters løbende desauvering af bankers rådgivning, der er med til at gøre det nemmere for den slags selskaber. Jeg er sikker på, at nogen kunder får dårlig rådgivning – bare se sagen med Amagerbanken (omvendt, så var de vel advaret via mediernes omtale, men valgte at lade sig overtale eller at overhøre signalerne) – men rigtig mange kunder får god rådgivning og er godt tilfredse med deres bank!
Men jeg tror, at denne negative fokusering får nogen til at vælge anderledes. Tilsyneladende lader nogen velhavere sig også overtale af ”banditter-i-habitter”, der kan love det hele på den halve tid.
Tro mig den slags findes ikke. Koldt vand og hårdt arbejde skal der altid til, hvad enten det er investering, en musiker-karriere (ingen af dem fra X-factor er jo blevet til noget), en karriere, en slankekur, et ægteskab eller opstart af en ny virksomhed, vi taler om. DER ER INGEN GENVEJE!
En faktor, der kan få investorer til at hoppe med på vognen, er flok-mentaliteten. Hvis alle andre gør det må det være godt nok, tænker man ofte. Men sådan er det ikke – det er snarere omvendt. Men den slags folkelige investeringsbobler vil dukke op fra tid til en anden. Råvarer kan være en varm investeringssag i øjeblikket og lige om lidt skal vi måske alle investere i ”sociale medier”. For det der ”facebook” er jo HEEEEELLLT vildt.
Men næste gang nogen fortæller om en utrolig investeringsmulighed med stort potentiale og ingen risiko, skal du ikke tro på dem. Du skal i stedet sørge for at få lavet en langsigtet strategi, som du så skal holde dig til – også når den utrolige nye investeringsmulighed kommer frem.
(Jeg beklager hvis jeg lyder som en sur gammel mand i dette indlæg. Men nogen skal jo sige sandheden.)
Efter mange år i den finansielle sektor, hvor jeg har oplevet hvor skeptiske investorer kan være, kan det undre mig, hvilke investeringsmuligheder folk falder for. I min tid på arbejdsmarkedet har jeg med jævne mellemrum oplevet meget irrationelle beslutninger hos velhavende mennesker.
Det er ikke lang tid siden en lille annonce i Børsen lovede højt afkast på ”risiko-frie” obligationer. Den slags annoncer dukker op med jævne mellemrum. Tidligere har investorer kastet penge i grams hos sidegade-vekselerer, der rådgav om valuta eller optioner. Eller ladet nogen pleje formuen i gearede investeringer baseret på en Nobel-pristagers modeller (selvom selvsamme Nobel-pristager offentligt indrømmer at han ikke selv bruger modellen, for det kan man ikke). Og i en ikke så fjern fortid har K/S-udbydere formidlet ejendomme med store personlige hæftelser, uden at investorerne har besigtiget ejendommen eller kendt medinvestorerne.
Hvad er det, der får investorer til at tro, at der er lavt hængende frugter? At der findes genveje for dine penge? For det gør der ikke! Det er det lange seje træk, der skal til.
Desværre tror jeg, at såkaldte uafhængige eksperters løbende desauvering af bankers rådgivning, der er med til at gøre det nemmere for den slags selskaber. Jeg er sikker på, at nogen kunder får dårlig rådgivning – bare se sagen med Amagerbanken (omvendt, så var de vel advaret via mediernes omtale, men valgte at lade sig overtale eller at overhøre signalerne) – men rigtig mange kunder får god rådgivning og er godt tilfredse med deres bank!
Men jeg tror, at denne negative fokusering får nogen til at vælge anderledes. Tilsyneladende lader nogen velhavere sig også overtale af ”banditter-i-habitter”, der kan love det hele på den halve tid.
Tro mig den slags findes ikke. Koldt vand og hårdt arbejde skal der altid til, hvad enten det er investering, en musiker-karriere (ingen af dem fra X-factor er jo blevet til noget), en karriere, en slankekur, et ægteskab eller opstart af en ny virksomhed, vi taler om. DER ER INGEN GENVEJE!
En faktor, der kan få investorer til at hoppe med på vognen, er flok-mentaliteten. Hvis alle andre gør det må det være godt nok, tænker man ofte. Men sådan er det ikke – det er snarere omvendt. Men den slags folkelige investeringsbobler vil dukke op fra tid til en anden. Råvarer kan være en varm investeringssag i øjeblikket og lige om lidt skal vi måske alle investere i ”sociale medier”. For det der ”facebook” er jo HEEEEELLLT vildt.
Men næste gang nogen fortæller om en utrolig investeringsmulighed med stort potentiale og ingen risiko, skal du ikke tro på dem. Du skal i stedet sørge for at få lavet en langsigtet strategi, som du så skal holde dig til – også når den utrolige nye investeringsmulighed kommer frem.
(Jeg beklager hvis jeg lyder som en sur gammel mand i dette indlæg. Men nogen skal jo sige sandheden.)
Profil
Tidligere bloggere på borsen.dk
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak