Kvinder gider jer ikke, mænd…

Debatten om kvinders muligheder i dansk erhvervsliv, raser. Stolpe op og stolpe ned komponeres gode bud på, årsagerne til, at ikke flere kvinder sidder med ved mændenes magtfulde selskaber – i ledelsen, direktionen og bestyrelsen.

Det slår mig, som en meget hård kølle for panden, at ikke flere har fået nys om den vigtigste side af mønten. Plat, afslører nemlig, at mange kvinder fravælger topjobs, fordi de ikke føler sig godt hjemme i mændenes selskab.

Jeg deltager ofte som bisidder i forskellige kvindenetværk. Her omhandler debatterne ikke, hvordan man får flere kvinder ind, men snarere på hvilken måde, man sikrer at få sparket nogle mænd udenfor indflydelse.

MIN FAR ER BAGER
Det forholder sig ofte sådan, at selv iført jakkesæt og manchetter, går der omklædningsrum i den, påstår de mange adspurgte kvinder. Små mænd, der blev store, fordi de er små – kæmper om plads og anerkendelse. Mange kvinder orker ikke sveden, musklerne og stanken af mindreværd der så ofte underligger alle øvrige agendaer og hensigter om professionelle og rendyrkede forretningsoptimeringsforløb.

De mange kvinder jeg er i kontakt med, beretter om oplevelser, hvor mændenes afsæt til ledelse og virksomhedsudvikling, tages ud fra en skingert selvfed platform, hvor angsten for at blive afsløret som uduelig, fylder og afsløres i deres adfærd. Det gider kvinderne ikke være en del af, og derfor søger de ikke de attraktive pladser, øverst i organisationsdiagrammet.

Ovenstående giver måske overraskende svar på nogle af de ubekendte, der opstår i en artikel, jeg har fundet:

http://www.ftf.dk/ledelse/artikel/danskerne-kvinder-gider-ikke-ansvarsfulde-job/

Så når mere end halvdelen af de største virksomheder ingen kvinder har i ledelsen, og kun hver 10. medlem i direktionerne og bestyrelserne er kvinder, og kvinderne udgør blot 444 ud af samlede 6.814 øverste ledere og adm. direktører i det private erhvervsliv, er der noget der tyder på, at kvinderne selv har været med til at føde den statistik.

BLEV VALGT FORDI JEG VAR EN MAND
Engang deltog jeg selv i et ansættelsesforløb om en topstilling i en fremtrædende, mandsdomineret global virksomhed. På basis af min personprofil, kunne det konstateres, at jeg havde gennemslagskraft og vedholdenhed – som en mand.
Det frydende tilsyneladende den siddende bestyrelse, og blev kvitteret med en bemærkning, noget i retning af: ”That woman should have been a boy, ha, ha, ha”. Jeg blev selvfølgelig tilbudt jobbet.

Noget kan tyde på, at mænd i dette tilfælde ville have mænd. Verdensordnen har imidlertid ændret sig fra dengang, er jeg sikker på. Det er mit klare indtryk, at mændene i toppen af dansk erhvervsliv gerne vil have kvindelige, ligestillede kolleger. 1000 kroners spørgsmålet er så bare, om kvinderne i fremtiden vil have dem? Og om de har opdaget, at svaret måske er, nej.