Efterlønsreform gavner de ufaglærte

I debatten har det ofte lydt, at en afvikling af efterlønnen vil ramme de ufaglærte. Men det forholder sig faktisk helt omvendt. Majoriteten af de ufaglærte vil have gavn af efterlønsreformen. Det er nemlig sådan, at det kun er 38 pct. af de ufaglærte 30-39 årige indbetaler efterlønsbidrag. De resterende 62 pct. betaler ikke efterlønsbidrag og har dermed ikke adgang til efterløn. Dvs. majoriteten af de ufaglærte har ingen adgangen til efterlønsordningen. Men de betaler skat. Dvs. flertallet af de ufaglærte betaler ekstra i skat for, at flertallet af de faglærte arbejdere, pædagogerne, skolelærerne og sygeplejerskerne kan trække sig tidligt tilbage. Man kan med rette stille spørgsmålstegn ved, om det er solidarisk.

Herudover vil den foreslåede seniorførtidspension også gavne majoriteten af de ufaglærte. Seniorførtidspensionen indebærer nemlig en mere hurtig og enkel adgang til førtidspension for dem, der er mindre end fem år fra folkepensionsalderen. Denne adgang var der ikke tidligere for de ufaglærte. Igen gavner reformen de ufaglærte.

Min hovedpointe er, at den nuværende efterlønsordning intet har med solidaritet at gøre. Den udgør derimod en luksus-velfærdsordning, som der ikke er råd til. Dels bliver der mangel på arbejdskraft det kommende årti. Og dels er der store strukturelle underskud på de offentlige finanser. Fordi vi har verdens højeste offentlige udgifter. I den forbindelse bør man se på offentlige udgiftsposter, der holder dygtige lønmodtagere væk fra arbejdspladserne. Og her er efterlønsordningen oplagt. Den holder 80-90.000 medarbejdere væk fra private virksomheder og den koster skatteyderne 18 mia.kr. Det ville være solidarisk at afvikle ordningen, så majoriteten af de ufaglærte (og de mange øvrige skatteydere) ikke længere skal betale ekstra i skat, så raske seniorer kan holde fri.

Nogen vil spørge, hvad der skal ske med den faglærte arbejder, sygeplejersken og skolelæren, der er så nedslidt, at vedkommende ikke kan arbejde. Her er svaret førtidspension, hvor ydelsen for en enlig udgør ca. 200.000 kr. om året. For en førtidspensionist i et par udgør ydelsen ca. 170.000 kr. Det synes jeg er ganske solidarisk - og i samme størrelsesorden som efterlønsydelsen. Herudover skal vi glæde os over, at ca. 80 pct. af de potentielle efterlønsmodtagere vil fortsætte i beskæftigelse. Dvs. skolelæren, pædagogen og sygeplejersken skal bare fortsætte i sit nuværende job. 85 pct. af efterlønsmodtagerne kommer jo direkte fra beskæftigelse.