Valgrygterne rumler

Valgrygterne rumler - også uden for Christiansborg. Men hvor er de modige politikere? Den vigtigste begivenhed for Danmark bliver at få afklaret, hvad det er vi skal leve af fremover, og hvordan velfærdssamfundet skal kunne overleve, når færre og færre indbyggere har et fast arbejde. Det er fint nok med et nyt parti, der vil sætte fokus på forskellige udfordringer, men måske burde de i stedet stille op til Folketinget og gøre deres indflydelse gældende, inden det er for sent?

Allerede i 2015 vil omkring en million danskere være 60 år eller derover. Samtidig ser det ud til at den højere arbejdsløshed bider sig fast. Alle med fast arbejde kommer i årene fremover til at løbe endnu hurtigere, men skal vi ikke turde stille krav til alle i det her samfund? Folk uden fast arbejde, har jo også en betydning og kan udfylde en meningsfyldt plads i samfundet, hvis de får lov og ikke konstant skal udfylde papirer og sende stakkevis af nytteløse ansøgninger til et job, som kun én kan få, men 615 ansøger om! Folk på overførselsindkomster har en ret til forsørgelse, men de og samfundet har også en pligt til at være med til at løfte vores velfærdssamfund i fremtiden. Hvordan det skal ske, har jeg ikke noget entydigt svar på, men der må og skal ske et skifte med mindre nogen i tide kan finde ud af, hvordan man plukker håret af en skaldet!

Jeg er oprigtig bekymret for, hvordan vi skal betale for fremtidens samfund. Som forsikringsmand kan jeg nævne 100 risicimomenter, der bør tages højde for. Og for mig at se stikker svaret langt dybere end 12 minutters mere arbejde til alle, eller at efterlønnen skal afskaffes. Vi må se bæstet i øjnene.

Det her handler om noget langt mere fundamentalt. Om hvordan Danmark overlever som samfund, og hvordan vi igen bliver de bedste på de områder, som vi stadig tror, men som alle undersøgelser viser, at vi ikke er de bedste inden for længere: uddannelse, sygehuse, innovation m.m.. Lad os få diskuteret hvordan velfærd og uddannelse skal finansieres i fremtiden, og hvordan alle borgere kan bidrage. Regningen skal betales nu. Desværre har ingen ansvarlige politikere fra nogen sider af Folketinget formået at bruge det svimlende opsving, vi snart har glemt, var en realitet for blot få år siden, til at sikre landet i tide. I stedet er alle fordele nu væk, og vi står med oprydningsdelen oven på en finanskrise, der, når vi ser på andre lande, ikke behøvede at have trukket så dybe spor, som den gør lige nu i Danmark.

Lad os få en ordentlig dialog om hvilke krav vi skal stille - ikke alene til politikerne men også til hinanden. Folk, der arbejde hver dag betaler skat og forsøger at få dagligdagen til at hænge bare nogenlunde sammen. Andre uden arbejde - har tiden - men ønsker forhåbentlig også at tage del i samfundet og må også bidrage, hvis vi skal få vendt krisen og få betalt regningen.

Et nyt forbrugsmæssigt opsving er ikke svaret. Kun hårdt arbejde fra alle kanter, kan måske redde os - og sikre langsigtede investeringer i blandt andet uddannelse og forskning, der kan være en del af svaret på, hvordan vi sikrer Danmark på længere sigt. Den næste udfordring er allerede dukket op, når hver femte unge, ifølge nye undersøgelser, ikke har en uddannelse ud over folkeskolen! Det går ganske enkelt ikke. Vi kan ikke blive en nation af arbejdsløse, der hverken har penge eller uddannelse. Især ikke når globaliseringen råber på, at det, vi skal konkurrere på i fremtiden, er viden. Alle ved, at vi ikke kan konkurrere med de asiatiske tigere, når det gælder arbejdslønnen i produktionen. Derfor er vi nødt til at sikre uddannelse til vores unge i en tid, hvor viden bliver den altafgørende konkurrencekraft for os i fremtiden. Nogen må fortælle Holger Danske, at landet stander i våde, og det er tid for alle danskere til at vågne op!