S og SFs plan hviler på ”løntrykkeri”

Den socialdemokratiske arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen mener, at regeringens ”gustne motiv” for efterlønsreformen er at presse lønnen ned. Og han vender sig i weekenden skarpt mod denne form for lønpres. Det er lidt underligt, at S vender sig mod det såkaldte lønpres, der følger af efterlønsreformen. For hvis de 12 minutters ekstra arbejde om dagen bliver til noget, så kommer det til at ”trykke” lønstigningerne på helt samme måde som efterlønsreformen. Efterlønsreformen øger arbejdsudbuddet med ca. 70.000 personer frem til 2020. Og hvis de 12 minutters ekstra arbejde bliver til noget, svarer det til et øget arbejdsudbud på 80.000 personer.

De 12 minutters ekstra arbejde vil betyde en markant stigning i arbejdsudbuddet og det vil trykke lønningerne nedad. Det er simpel markedsøkonomi. Hvis udbuddet af en vare vokser markant, så bliver varen billigere. Hvis denne markedsmekanisme ikke virker, så vil det betyde at 12 minutters ekstra arbejde vil betyde fyring af 80.000 lønmodtagere i Danmark. Hvis man bare øger arbejdstiden med 1 time om ugen (og der ikke kommer en markedstilpasning), så betyder det jo, at virksomhedernes lønudgifter vokser med knap 3 pct. Det har de ikke råd til. Så hvis lønstigningerne ikke kommer ned, så må man afskedige 80.000 medarbejdere. Det ønsker S og SF formentlig ikke. Så de bør egentlig håbe, at deres eget forslag trykker lønstigningerne.

Danmark har i dag et af verdens højeste lønniveauer ifølge en opgørelse fra det amerikanske beskæftigelsesministerium. Ud af 33 lande har vi de 2. højeste lønninger. Det høje lønniveau er helt ude af trit med vores produktivitet (dvs. hvor meget producerer vi pr. time). Vores produktivitet ligger kun nr. 13 ud af 30 OECD-lande. Og den kombination skader vores konkurrenceevne. Det høje lønniveau skyldes bl.a., at vi gennem en længere årrække har haft lønstigninger, der har ligget over niveauet i andre lande. Det skyldes i høj grad, at der i en årrække op til finanskrisen har været mangel på arbejdskraft, hvilket har presset lønningerne op. Her har politikerne ikke gennemført de tilstrækkelige reformer. Hvis man havde gennemført flere arbejdsmarkedsreformer før finanskrisen, så ville arbejdsudbuddet være større og lønstigninger mindre. Regeringen har givet et bud på en reform, der øger arbejdsudbuddet med 70.000 personer. S og SF har leveret en målsætning om øget arbejdstid. Vi mangler fortsat policyforslag, der kan levere de ekstra 12 minutters dagligt arbejde. Men hvis det lykkes både at finde frem til og gennemføre sådanne forslag, så arbejdstiden rent faktisk stiger med 12 minutter, vil det øgede arbejdsudbud lægge en dæmper på lønstigningerne. Det er simpel markedsøkonomi.