S og SF’s slipstrøm af ukonkrete almindeligheder

S og SF vil finansiere et løft i verdens højeste offentlige udgifter ved, at danskerne arbejder 12 minutter ekstra om dagen. Men partierne er larmende tavse, når det kommer til bud på, hvordan det skal ske. Tværtimod, hver gang S og SF taler konkret om skat og arbejdsmarked, så lanceres der en række forslag, der reducerer arbejdsindsatsen. Her tænker jeg på, at S og SF vil øge dagpengeperioden fra to til fire år. Det vil reducere beskæftigelsen med 13.000 personer og øge langtidsledigheden markant. Herudover vil de fjerne starthjælpen, som ifølge Rockwoolfonden har haft en signifikant positiv effekt på beskæftigelsen for indvandrere. Endvidere vil de fjerne kontanthjælpsloftet. Det vil øge kontanthjælpen og gøre det mindre attraktivt for kontanthjælpsmodtagere at arbejde. Endelig lægger S og SF op til store skattestigninger. I perioden 2011-2013 skal skatterne forhøjes med 33 mia. kr. Det drejer sig om indførelse af kompetenceskatten (også kaldet millionærskatten), højere lønsumsafgift, begrænsning af muligheden for at spare op til pension m.v. Skatteforhøjelserne vil trække arbejdsudbuddet ned.

Når S og SF bliver spurgt om, hvordan arbejdstiden skal øges, så henvises der til, at arbejdsmarkedets parter skal aftale stigningen i arbejdstiden. Her er der mange problemer. Bl.a. har FOA meddelt, at de ikke vil være med til at øge arbejdstiden med en time om ugen. Herudover er der en del af arbejdsmarkedet, hvor overenskomsterne ikke bestemmer den ugentlige arbejdstid, men hvor aftalen mellem arbejdsgiver og lønmodtagere praktisk taget er, at lønmodtageren skal løse sine arbejdsopgaver (og så må arbejdstiden tilpasse sig opgaverne). Her er det ikke muligt at diktere en stigning i arbejdstiden. Hvis det endelig skulle lykkes Thorning at overtale en del af fagforeningerne til at øge arbejdstiden (på en del af arbejdsmarkedet), så vil det formentlig betyde tusindvis af fyringer på den korte bane. Mange private virksomheder kan ikke bare øge lønbudgettet med 2,7 pct. (som er en konsekvens af 1 times højere arbejdstid). Og så må man skille sig af med medarbejdere.

Når repræsentanter fra S og SF og fagbevægelsen bliver konfronteret med ovenstående, nævner de som oftest, at de 15 mia. kr. også kan findes ved, at vi bliver mindre syge, at vi forhindrer, at så mange kommer på førtidspension, og at de unge skal hurtigere gennem uddannelsessystemet. Disse målsætninger er 5,5 millioner danskere enige i. Men det er målsætninger/ønsketænkning og ikke policy-forslag, der fortæller, HVORDAN vi bliver mindre syge m.v. Og til sidst i slipstrømmen af almindeligheder, nævner S og SF-folkene meget ofte S-ordet. D.v.s. skat. Det nævnes som regel, at VK-regeringen har givet store skatteslettelser. Og så kommer slutbemærkningen: Vi finder pengene på den ene måde eller den anden måde.

Om de manglende konkrete policyforslag ender med, at danskerne præsenteres for en skattestigning på op til 15 mia. kr. vides ikke. Men i givet fald tegner sig en meget stor skattestigning, da der jo i årene 2011-2013 i forvejen lægges op til skattestigninger på 33 mia.kr.

Jeg synes, at S og SF skal bide mærke i, at den seneste vismandsrapport konkluderer, at lavere marginalskat er det mest effektive instrument til at øge arbejdstiden. Tages der udgangspunkt i den normalt anvendte sammenhæng mellem marginalskat og arbejdstid, så skal vi reducerer marginalskatten på arbejde til ca. 30 pct. Altså: øget arbejdstid handler om lavere skat på arbejde. Og ikke om ekstra skat på arbejde.