Anbefalingerne om god selskabsledelse følges

Værdien af anbefalingerne om god selskabsledelse afhænger af, i hvor høj grad de børsnoterede selskaber forholder sig til de mange anbefalinger, som Fondsbørsens Komite for god selskabsledelse har formuleret.

Anbefalingerne har karakter af soft law og er dermed i princippet ikke juridisk bindende retsregler. Soft law afspejler en slags ”best practice” og er ligeledes kendetegnet ved frivillighed og selvregulering.

Efterlever en virksomhed ikke en given anbefaling, er det hensigten, at virksomheden skal forklare, hvorfor man ikke har valgt at efterleve den pågældende anbefaling. Det er så op til markedet at vurdere, om forklaringen er overbevisende nok.

Anbefalingerne er inddelt i 8 afsnit og omhandler: Aktionærernes rolle og samspil med selskabsledelsen; interessenternes rolle og betydning for selskabet; åbenhed og gennemsigtighed; bestyrelsen opgaver og ansvar; bestyrelsens sammensætning; bestyrelsens og direktionens vederlag; risikostyring samt revision.

I en ny stor undersøgelse fra Center for Corporate Governance på CBS har man kortlagt, i hvor høj grad selskaberne konkret forholder sig til de enkelte anbefalinger. Hovedresultaterne af undersøgelsen er netop offentliggjort i tidsskriftet Revision og Regnskabsvæsen i december.

Analysen har vist, at danske børsnoterede virksomheder forholder sig aktivt til anbefalingerne om god Corporate Governance. Selskaberne forholder sig til 70 procent af anbefalingerne dvs. enten ved at leve op til en given anbefaling, eller forklare, hvorfor man har valgt ikke at følge anbefalingen. Niveauet må siges at være højt, men der er endnu plads til forbedringer, hvilket især angår anbefalingerne om vederlag, som selskaberne scorer lavest på.

Samlet set er der sket en forbedring på 4.4 procent point de seneste par år.
Ikke overraskende scorer C20 selskaberne højest; deres score ligger på 86 procent. Der er derimod langt større variation blandt de øvrige selskaber dvs. Large-, Mid- og SmallCap selskaberne.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at SmallCap selskaberne scorer højere end MidCap selskaber.
Taget i betragtning af, at de fleste selskaber på fondsbørsen er mindre virksomheder, må denne udvikling betegnes som positiv.

Der er stor variation inden for de 8 respektive grupper. Dog synes der at være behov for forbedringer inden for følgende anbefalinger; information om vederlag, åbenhed om vederlag, formuleringen af en vederlagspolitik, rekruttering af nye bestyrelsesmedlemmer, introduktion af nye medlemmer samt anbefalingen om antallet af bestyrelsesmedlemmer.

Der er også behov for større fokus på anbefalingerne om forberedelse af generalforsamlingen, aftalen med revisor samt regnskabspraksis og skøn.

Der er sket en markant forbedring i andelen af selskaber, som aktivt forholder sig til de syv anbefalinger om revision i de to år, hvilket understreger at bestyrelsen forholder sig mere aktivt til spørgsmålene om revision.

Langt de fleste selskaber forholder sig til følgende anbefalinger om; investor relation, kvartalsrapporter, selskabets interessenter, ejerskab og kommunikation, alle anbefalingerne om risikostyring, bestyrelsens mødefrekvens, bestyrelsens uafhængighed, valgperiode, bestyrelsesudvalg, selvevaluering, aldersgrænse, forretningsorden og information fra direktion til bestyrelse, som alle ligger meget højt.

Samlet set er det konklusionen, at langt de fleste børsnoterede danske selskaber forholder sig til anbefalingerne om god Corporate Governance, som må siges at ligge på et højt niveau. Dog er det forventningen, at man også i de kommende år vil se endnu flere selskaber, der forholder sig aktivt til anbefalingerne om god Corporate Governance.

Dermed skabes der større åbenhed omkring selskabernes ledelsesforhold, således at det bliver lettere at tiltrække investorer, især udenlandske investorer.

Undersøgelsen fra CBS vil hurtigst muligt være tilgængelig på følgende link

http://cbs.dk/forskning/institutter_centre/institutter/ccg