Derfor bliver HR direktøren ikke adm. dir
Den administrerende direktør rekrutteres fra et job i produktionen, økonomi, IT, salg eller marketing. Det er derimod uvanligt at opleve, en HR direktør sætte sig i koncernens mest indflydelsesrige stol. HR funktionen lever nemlig fortsat et relativt ubemærket liv på virksomhedens bagtrappe, hvor dens ledere og øvrige medarbejdere forsegler sin skæbne som værende dem, de reelle magthaveren ikke for alvor vil lege med.
Jeg bevidner det flere gange om måneden. På min færd rundt i danske virksomheder oplever jeg, hvordan HR afdelingerne til stadighed kæmper for at få bifald og strategisk medindflydelse. Men de kæmper en ulige kamp. Primært mod dem selv. Hvis HR ikke meget snart får positioneret sig som det lønsomhedsgenerende organ de faktisk godt kan være, må medarbejderne indstille sig på fortsat beboelse i et land, hvis sprog de såkaldte akademikere ikke forstår. Og HR direktøren må acceptere, at ambitionen om at indtage tronen, bliver ved egen udgave af alle tiders eventyr.
Medvirker men har ingen indflydelse
Halvdelen af landets HR direktører har i dag en plads i direktionen. Men det er en pseudo positionering der er skabt kunstigt til dem, fordi det er blevet et moderne must at have HR med omkring bordet. Spørger man landets HR direktører, meldes der nemlig om stadige tilstande, hvor medindflydelse og faktuelle fingeraftryk er en by i Rusland.
Vis du er værdig
En undersøgelse fra 2009, viser at hver fjerede HR direktør faktisk gemmer på en drøm om at blive adm. direktør. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de fleste vil kunne klare jobbet til bravur. Vejen derhen er ærgerligvis p.t. bare brolagt med mindreværd, der først skal gøres definitivt op med.
Jeg er i kontakt med nogle af de få, for hvem det er lykkedes at gøre statistikken til skamme. De udtrykker enstemmigt, hvad der fik dem fra jobbet som HR direktør til adm. direktør:
De havde et erklæret karrieremål om at blive adm. direktør
Som HR direktør var de personlig assistent for den adm. direktør
De dygtiggjorde sig indenfor strategi og finans
De havde succes med at etablere et stærkt internt anerkendt HR brand
De beviste igen og igen effekten af HRs ydelser i kroner og ører
De fremkom med forecasts indenfor advarsler og løsninger på forretningstrusler
De lykkedes med at opbygge en konkurrencemæssig fordel for sig selv og hele HR enheden
De sammenlignede sig selv med adm. direktører og ville være nummer 1. I modsætning til bare at sammenligne internt og stile middelmådigt
De opbyggede en enhed der tænkte på de bedste, snarere end på alle
De tilsikrede tilstrækkelig ny ledende teknologi, der gjorde HR papirløst
De involverede alle øvrige direktører i HR administration
De indførte en høj præstationskultur
De accepterede aldrig at være en blindtarm til et appendix et sted i organisationsdiagrammet. De ville være med til at træffe afgørende forretningsmæssige beslutninger
Fatter ikke hvor kompetente de er
HR direktøren ved, tilsammen med IT direktøren, alt om virksomheden. Begge har de indgående kontakt med organisationens medarbejdere og brugere. Deres forretningsområde giver anledning til, at de magter såvel strategi og processer som udvikling og produktion. Men beruset af grundløs selvtillid regner talknusere og bundlinjebejlere dem ikke for nok. Det er på tide, at vi alle sammen for alvor opdager, at de er andet end verdensmestre i varm luft.
Jeg bevidner det flere gange om måneden. På min færd rundt i danske virksomheder oplever jeg, hvordan HR afdelingerne til stadighed kæmper for at få bifald og strategisk medindflydelse. Men de kæmper en ulige kamp. Primært mod dem selv. Hvis HR ikke meget snart får positioneret sig som det lønsomhedsgenerende organ de faktisk godt kan være, må medarbejderne indstille sig på fortsat beboelse i et land, hvis sprog de såkaldte akademikere ikke forstår. Og HR direktøren må acceptere, at ambitionen om at indtage tronen, bliver ved egen udgave af alle tiders eventyr.
Medvirker men har ingen indflydelse
Halvdelen af landets HR direktører har i dag en plads i direktionen. Men det er en pseudo positionering der er skabt kunstigt til dem, fordi det er blevet et moderne must at have HR med omkring bordet. Spørger man landets HR direktører, meldes der nemlig om stadige tilstande, hvor medindflydelse og faktuelle fingeraftryk er en by i Rusland.
Vis du er værdig
En undersøgelse fra 2009, viser at hver fjerede HR direktør faktisk gemmer på en drøm om at blive adm. direktør. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de fleste vil kunne klare jobbet til bravur. Vejen derhen er ærgerligvis p.t. bare brolagt med mindreværd, der først skal gøres definitivt op med.
Jeg er i kontakt med nogle af de få, for hvem det er lykkedes at gøre statistikken til skamme. De udtrykker enstemmigt, hvad der fik dem fra jobbet som HR direktør til adm. direktør:
De havde et erklæret karrieremål om at blive adm. direktør
Som HR direktør var de personlig assistent for den adm. direktør
De dygtiggjorde sig indenfor strategi og finans
De havde succes med at etablere et stærkt internt anerkendt HR brand
De beviste igen og igen effekten af HRs ydelser i kroner og ører
De fremkom med forecasts indenfor advarsler og løsninger på forretningstrusler
De lykkedes med at opbygge en konkurrencemæssig fordel for sig selv og hele HR enheden
De sammenlignede sig selv med adm. direktører og ville være nummer 1. I modsætning til bare at sammenligne internt og stile middelmådigt
De opbyggede en enhed der tænkte på de bedste, snarere end på alle
De tilsikrede tilstrækkelig ny ledende teknologi, der gjorde HR papirløst
De involverede alle øvrige direktører i HR administration
De indførte en høj præstationskultur
De accepterede aldrig at være en blindtarm til et appendix et sted i organisationsdiagrammet. De ville være med til at træffe afgørende forretningsmæssige beslutninger
Fatter ikke hvor kompetente de er
HR direktøren ved, tilsammen med IT direktøren, alt om virksomheden. Begge har de indgående kontakt med organisationens medarbejdere og brugere. Deres forretningsområde giver anledning til, at de magter såvel strategi og processer som udvikling og produktion. Men beruset af grundløs selvtillid regner talknusere og bundlinjebejlere dem ikke for nok. Det er på tide, at vi alle sammen for alvor opdager, at de er andet end verdensmestre i varm luft.
Profil

Tidligere bloggere på borsen.dk
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak