Start med at rette op på velfærdssamfundets forfald

Man siger, at der skal et godt helbred til at blive indlagt på hospitalet. Jeg er ikke økonom, vismand eller kræftekspert, men som pårørende til en bruger af vores hospitalsvæsen, er jeg mildest talt rystet. Hvis ikke man er syg i forvejen, så bliver man det af at være der.

Regeringen har fremlagt sin finanslov, og nu taler statsministeren så varmt for Kræftpakke III. Det er fint nok med planer etc., men hvad nytter det, når et hospital fremstår beskidt, der er uorden og alt virker mildest talt uorganiseret og ineffektivt? Havde det været en privat virksomhed, var den gået konkurs for længe siden.

Som direktør i et forsikringsselskab, hvor vi døgnet rundt tænker på risici, og hvordan vi kan gøre det bedre, er det rent ud sagt beskæmmende, at det står så dårligt til i den del af, som burde være kernen i velfærdsdanmark: en ordentlig behandling, i ordentlige omgivelser og med et personale, der ikke blot forsøger at få de alleryderste ender til at hænge sammen.

Hvordan er det lige, vi bruger vores kompetencer? Blandt disse søde, dygtige og kompetente læger, oplevede vi blandt andet, at en ældre overlæge skulle bruge uforholdsmæssig megen tid på forældet hardware, at kæmpe sig gennem journaler og systemer med sit efterhånden ”pænt” udviklede ét-fingersystem – under kyndig vejledning af den søde sygeplejerske. Er det måden at bruge denne speciallæges tid og kompetencer optimalt? Eller burde systemet være så lean, at der er en sekretær, som ordner det praktiske, så lægen kan bruge størstedelen af sin tid på det, der virkelig giver værdi for patienten? At få behandling og blive helbredt eller i det mindste fald lindret. Vis mig den patient, som har fået det bedre af, at lægen skulle kæmpe med en forældet PC eller bruge tid på det, som andre kunne gøre.

Hospitalet og dets forretningsgange er skræmmende forældede, og det er tilsyneladende en uoverkommelig opgave at digitalisere journaler og modernisere udstyret. De enkelte afdelinger taler ikke automatisk sammen, hvis der er behov for behandling på flere forskellige afsnit. Og som patient risikerer du at blive indkaldt til undersøgelse af legemsdele, du allerede har afgivet. Det er ganske enkelt horribelt. Det ender desværre med, at man – for de patienter, der sætter sig ind i sin egen situation – bliver utryg og føler det som en absolut nødvendighed at skrive alt ned og selv følge op på alt.

Det må vi da kunne gøre bedre? De politikere, der selv måtte opleve dette på nærmeste hold ville straks forkynde, at dette skulle gøres bedre. Men hvorfor skal vi skatteydere med Europas højeste skattetryk vente på, at politikerne har behov for at komme på hospitalet og blive behandlet? I en tid, hvor der kommer flere og flere ældre, som stiller højere krav til service og behandling, må der tænkes i helt andre og nye baner. Så ok til planer – men start lige med at få det helt basale på plads, og lad folk gøre det, de er bedst til og yd en service, som Danmark kan være bekendt.