Kære rektor - lær min søn kinesisk

authorimage
BLOGS
Af: Susanne Møllegaard
15. dec 2010
Jeg har en dejlig søn på 4½ år. Går alt efter planen starter han i folkeskolen i 2012. Til den tid kan han se frem til at blive undervist i engelsk i 3.-9. klasse med muligheden for tysk eller fransk som tilvalgsfag i 7.-9. klasse. Når han så kommer i gymnasiet er der de fleste steder yderligere mulighed for at lære spansk og italiensk. Altså fuldstændig de samme fag, som da jeg selv gik i folkeskolen og gymnasiet i 70’erne og 80’erne.

Jeg synes, at der er grund til at stille spørgsmålstegn ved, om det virkeligt er de sprogkundskaber, som har hjulpet mig og min generation af danske virksomheder, der også vil være brug for, når min søn kommer på arbejdsmarkedet i 2030. Mit eget svar på spørgsmålet er: Næppe!

Undervisning i sprog giver ikke alene en kompetence i selve sproget, men det skaber også en nysgerrighed på den kultur, der er i det/de lande, hvor sproget bliver talt. Problemet med folkeskolens og gymnasiets udbud er derfor den ensidige fokusering på vesteuropæiske sprog.

Vi kan ikke undvære engelsk som internationalt forhandlingssprog, men jeg savner, at tysklærerne bliver omskolet til at kunne undervise i arabisk og fransklærerne til at undervise i kinesisk. Og lad så spansk være det fjerde fremmedsprog, som børnene bliver indviet i. Derved åbner vi op for en global kulturforståelse, der giver en begyndende indsigt i, hvordan mennesker tænker ikke kun i Europa, men også i Asien, den arabiske verden og Nord- og Sydamerika.

Kinesisk, spansk, engelsk og arabisk tales af i alt 2,7 mia. mennesker i verden og på Top 5-listen over de mest talte sprog i verden snupper de fire pladser (jf. www.vistawide.com). Til sammenligning ligger tysk på en 10. plads, fransk på en 18. plads og italiensk på en 20. plads.

Nu ved jeg godt, at antal ikke er den eneste afgørende parameter for valg af sprogfag i skolen. Der er også brug for en vurdering af, hvilke lande der vil have betydning for Danmark og danske virksomheder i 2030. Vi vil formentligt have forskellige bud herpå, men jeg vil dog godt satse mine jetoner på, at pendulet er på vej til at svinge andre steder hen end Vesteuropa. Danske virksomheder har et stigende aktivitetsniveau i fx Asien både ved etablering eller køb af datterselskaber, hvor antallet af ansatte steg til ca. 412.000 i 2008 (jf. www.dst.dk), og ved aftaler om outsourcing af produktions-, drifts- og udviklingsopgaver.

Jf. folkeskolelovens §1 er det folkeskolens opgave ”i samarbejde med forældrene at give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling”.

Jeg efterspørger, at folkeskolen (og gymnasiet) gør sig klar til at løfte denne opgave, så min søn bliver uddannet til behovene i 2030 og ikke til dem, vi kendte i sidste årtusinde.

Det kræver, at der sker ændringer nu. I 2009 blev der nemlig kun uddannet 12 personer i asiatiske sprog mod 310 i de traditionelle vesteuropæiske sprog ( jf. www.dst.dk).

Så der er lang vej, hvis jeg skal være sikker på, at min søn kommer til at lære kinesisk.
Profil
Susanne Møllegaard authorimage Simple forretningsgange og smidig kommunikation er drømmescenarier for virksomhedsledere og iværksættere. Susanne Møllegaard ved, hvordan vi når målet – og gør kunderne glade. Hun har fingrene i den teknologiske muld, og blogger på den baggrund om, hvordan virksomheder giver kunderne en bedre oplevelse gennem digitalisering og automatisering.

Susanne Møllegaard er adm. direktør i it-konsulenthuset Process Factory, der rådgiver om og udvikler digitale løsninger til forsikringsbranchen. Fintech står højt på hendes agenda. Hun er cand. oecon. og forhenværende underdirektør og forretningsansvarlig i forsikringsbranchen.

Få Susannes indlæg
som RSS-feed her




 
Tidligere bloggere på borsen.dk