Smid danskheden væk og netværk dig til et job

Det bliver ofte påpeget at kvinder er dårligere til at netværke end mænd - og jeg er delvist enig. Men udover kønsskel mener jeg også at der er rigtig stor forskel på, hvor gode amerikanere og danskere er til selvsamme disciplin.

Jeg er en ung cand.merc. der i et par år har været bosat i New York. Da jeg for nogle måneder siden satte mig for at finde et nyt job gjorde jeg som de fleste gør – begyndte at læse jobannoncer, sende ansøgninger, og håbe på svar.

Jeg ventede...og ventede...hele tiden med den irriterende viden i baghovedet at jeg befandt mig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt (USA, 2010). I en kombination af recession, mindre erfaring end mine konkurrenter (excuse me, you don’t have a PhD?) og en komplet nægtelse fra min side om at tage et administrativt job, skete der intet.

Da var det mit fighterinstinkt blussede op i mig, og jeg rakte ud til alle - og jeg mener alle - kontakter i New York der kunne hjælpe mig. Mine venners venner, deres kontakter, min gamle chefs kontakter, hans kontakter. Alle (tilfældigvist) amerikanere.

Læringskurven var stejl selvom jeg troede at jeg havde styr på dét at netværke. Jeg lærte hurtigt at i New York er det helt almindeligt at afholde et såkaldt ”informational interview”, hvor man mødes med en mere erfaren person der arbejder i en relevant organisation. Pointen er ikke at få et job af dem (med det samme), men at introducere dig selv så de ved hvem du er, og kan huske dig når der opstår et job. 50 procent af mødet handler om dig og hvad du kan tilbyde, og 50 procent handler om at lære mere om organisationens mål, værdier og fokus.

Mange af de folk jeg mødtes med spurgte automatisk, “How can I help you? What contacts do you need?”. Og flestedelen - alle afdelingsledere og chefer - delte gavmildt ud af deres kontakter. Jeg blev overrasket over velvillgheden til at hjælpe en ung person de knap nok kendte. Men dér mener jeg at det amerikanske kommer ind: de sagde blot at jeg nok en dag ville kunne ”return the favour”.

Sjovt nok var det som ringe i vandet - jeg fik flere og flere aftaler og kontakter, og blev langsomt men sikkert ved med at udvide mit netværk.
Fem uger efter jeg begyndte min aggressive netværkstilgang til jobsøgning i New York havde jeg som til tider Jantelovstro dansker (hey, it’s a hard habit to kick) gennemgået en benhård træning i disciplinen at sælge mine erfaringer og ikke mindst - mine resultater. Jeg fik jeg tilbudt et super spændende og udfordrende job der passede perfekt til mine kompetencer og interesser, som jeg takkede ja til.

Jeg vil dermed lade dette være en opsang til nyuddannede, jobsøgende danske kvinder såvel som mænd: brug jeres netværk (og netværks netværk) aggresivt, foreslå møder med chefer i ser op til (selvom i ikke kender dem), vær ikke bange for at efterspørge kontakter, og ikke mindst- bliv bedre til at sælge jeres resultater.
One day you might be able to return the favour.