Den falske modsætning

”Du bliver udnævnt som chef, men valgt som leder” lyder det efterhånden berømte mantra fra Jens Moberg og hans bog Rettidig Omsorg. Og selvom jeg har stor respekt for Jens Mobergs dygtighed og resultater og godt forstår hans pointe om behovet for at skabe følgeskab, så er jeg alligevel af den opfattelse, at selve mantraet i bedste fald er mere velklingende end det er meningsfuldt.

Mantraet indikerer en falsk modsætning mellem det at være chef og det at være leder, hvor sandheden er, at du ikke kan være chef, hvis ikke du også er leder. I hvert fald ikke hvis du har et ønske om en fortsat karriere som chef i en moderne og ambitiøs virksomhed.

Laver vi et hurtigt opslag i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs netudgave af Den Danske Ordbog, så finder vi følgende definitioner: En chef er en person, som leder og har ansvaret for (en afdeling i) en virksomhed el.lign., og en leder er en person, der står i spidsen for og har bestemmende indflydelse på et foretagende, en gruppe mennesker el.lign. Forskellen på de to definitioner er næsten ikke til at få øje på. Ordene kan altså i almindeligt dansk sprogbrug stort set opfattes som synonymer.

Skal vi alligevel hæfte os ved en markering i definitionen af en leder, så er det ordene om at ”have bestemmende indflydelse”. Ord som kan angive din formelle autoritet samtidig med, at det kan sige noget om din evne til at påvirke dine medarbejdere i en ønsket retning (altså din evne til lederskab).

Det interessante spørgsmål er så, hvordan du opnår en bestemmende indflydelse på din gruppe, og det er i den sammenhæng, at Jens Mobergs mantra kan blive misvisende, fordi det indikerer, at retten til ledelse er noget man ”får” fra sine medarbejdere (bliver valgt til), hvor jeg vil hævde, at ledelse er noget man ”tager”.

Jeg er igennem tiden stødt på chefer, som har kunnet glæde sig over flotte medarbejdertilfredsheds-målinger, og som uden tvivl har følt sig ”valgt som leder” af deres medarbejdere, men som ikke har turdet tage ledelse. De har ikke formået at gøre behovet for forandringer klart for deres medarbejdere og har ikke stået fast på beslutninger, når de har mødt modstand. Resultatet har været ingen eller begrænset udvikling i deres afdeling, spildte resurser og utilstrækkelige gevinster til deres virksomhed.

Årsagen har været, at de ikke har taget sig den bestemmende indflydelse. Deres behov for at opnå og fastholde medarbejdernes accept og anerkendelse (blive genvalgt) har vundet over virksomhedens rimelige forventninger til, at en chef også er en leder, altså en chef, som tør træffe beslutninger, der har konsekvenser for andre, og som bliver stående i stormvejret i forandringens valley of despair og bliver ved med at pege i den retning, som forandringen kræver, så længe der er behov for det.

Først når du har vist, at du kan tage ledelse, har du gjort sig fortjent til at være den chef, som du er blevet udnævnt til.