Wiki-Leaks afsløringer i internt perspektiv i virksomheden

Velkommen til den fagre nye verden af afsløringer af hidtil ukendte dimensioner! Vi har fået disse afsløringer fra kilder og steder, som burde være underlagt så mange sikkerhedsforanstaltninger, at det ikke burde have været muligt at fjerne dem.

Hele verden var både forbløffet og fascineret, da Wiki-Leaks i juli 2010 besluttede at afsløre 76.000 klassificerede eller på anden måde hemmelige dokumenter om krigen i Afghanistan.

Forbløffelsen skyldes sikkert ikke de klæbrige og rodede detaljer om krigsførelsen, men fascinationen skyldes sikkert det gigantiske uføre, som disse dokumenter skabte for flere lande med afsløringer og omtale i The New York Times, The Guardian og Der Spiegel. I fællesskab kunne medierne berette, at vores militære mission i Afghanistan var gået helt skævt, lige siden tropperne ankom der i 2001.

De hermetisk lukkede skodder til militære efterretninger led endnu en knæk, da yderligere 392.000 hidtil hemmeligholdte dokumenter om udleveringer af irakiske fanger til tortur så dagens lys i alverdens medier i slutningen af oktober 2010.

Velkommen til den fagre nye verden af afsløringer af hidtil ukendte dimensioner! Vi har fået disse afsløringer fra kilder og steder, som burde være underlagt så mange sikkerhedsforanstaltninger, at det ikke burde have været muligt at fjerne dem.

Alle kan nu stjæle enorme mængder af information, måske endda alle en virksomheds oplysninger. Med en bærbar harddisk til rådighed på et kontor kan man forsyne sig med store mængder af oplysninger. Med en USB stik kan det blive endnu lettere, og derefter kan man dele alle disse oplysninger med hvem som helst i verden næsten øjeblikkeligt.

De 76.000 og 392.000 hemmelige dokumenter svarer til en papirstabel på ca. 40 meter.

Wiki-Leaks afsløringer har unægtelig sat sine spor og givet en række perspektiver for tiltag om datasikkerhed, som vil påvirke dansk og internationalt erhvervsliv i årene fremover.

Wiki-Leaks afsløringer kan sidestilles med whistleblower funktionen, idet det er fælles for begge, at en organisation eller en person har fundet det nødvendigt at gå til offentligheden med fortrolige informationer. Flere virksomheder har gennem whistleblower-tiltag fået oplysninger om finansielle uredeligheder, hvilket sikkert har sparet virksomhederne for en masse bøvl.

Mens whistleblowers altid har haft den usikkerhed, at deres anonymitet vil gå ad fløjten pga. en manglende beskyttelse af personens identitet, så kan Wiki-Leaks som hovedsageligt agerer i cyberspace, agere anonymt. Retsforfølgelse for grundløse beskyldninger kan også vanskeligt gennemføres.

Vi, som arbejder med god selskabsledelse, risikostyring og Compliance aktiviteter ser ofte, at sikkerheden i virksomheder kan være mangelfuld, og at enkelte episoder kræver deres egen lappeløsning.

Fra en virksomhedssynsvinkel rejser dette en lang række spørgsmål i forbindelse med denne udvikling og de forholdsregler, som man nu måtte have behov for at tage, lige fra at begrænse antallet af personer, som har adgang til fortrolige oplysninger, til at indskrænke mængden af informationer, som klassificeres som fortrolige.

Virksomhederne og erhvervsledere indstille sig på en større gennemsigtighed og datadisciplin. Den største sikkerhedsrisiko er oftest medarbejderne i virksomheden.