Den elskede overvågning

Individet overvåges uden at vide det på nettet. Tonen og linjen er klar nok i den debat, der af og til dukker op i de danske medier. Det lugter af Big Brother, formynderi og manipulation. Af og til bliver teknologien ”data mining” også nævnt i forbindelse med overvågning. Nok lidt mere i skurkerollen end i helterollen, fordi ”oplysninger om ens færden på nettet køres gennem supercomputere”, som der f.eks. står i én artikel.
Nu repræsenterer jeg netop en leverandør af denne ”data mining”, som er software, der finder mening i store datamængder. Vi leverer den slags til mange danske virksomheder, så teknologien er ikke i sig selv kriminel eller dubiøs. Så er vi i hvert fald skurke i samme båd som flertallet af danske banker, forsikringsselskaber, teleselskaber, servicevirksomheder og produktionsvirksomheder.
På verdensplan findes der en hel industri af virksomheder, der samler data ind fra flere forskellige store hjemmesider og gensælger informationen til virksomheder, der vil bruge dem i markedsføringen. 50 undersøgte hjemmesider installerede i gennemsnit 64 stykker overvågningssoftware hos en tilfældigt besøgende. Altså et reelt problem, og synlighed om det er både kærkomment og nødvendigt. En journalist foreslår synlighed og valgfrihed for forbrugeren som en logisk vej at gå. Det kan jeg godt tilslutte mig.
Men der skal være balance i sagerne. Det er nemt at kamme over i frygten for den store og ukendte overvågning, og var sagen stor nok, så kunne man forestille sig en populistisk politiker spille på frygten og forlange forbud. Men der findes efterhånden en lang række positive og innovative eksempler på, hvad virksomheder kan opnå med teknologien.
Amazon - den berømte boghandel på nettet - indførte for efterhånden snart mange år siden funktionen ”dem der købte denne bog, de kiggede også på...”. Det er et produkt af data mining, at man er i stand til - lynhurtigt - at komme op med skræddersyet og individuel information. Det samme gælder, når din bankrådgiver er i stand til at godkende din låneansøgning, mens du er i telefonen, eller servicemedarbejderen i call-centret rammer rigtigt med et komplet relevant forslag til dig. Eller når forsikringsselskabet eller kreditkort-leverandøren finder svindleren, der ligger gemt som nålen i en høstak af selskabets myriader af data.
De kraftige it-værktøjer finder den enkelte kundes præferencer frem. Det sker ved at overvåge og samle data om kunders adfærd og elektroniske fodspor i virksomhedens it-systemer. Ja, det er en tilbagevenden til de gode gamle dage, hvor købmanden kendte Fru Jensens præferencer. Nu sker det bare i stor skala og vi undgår alle sammen noget af den upersonlige nonsens, som er konsekvensen af stadig større enheder som f.eks. finansielle supermarkeder. Fokus på den enkelte kunde går nemt tabt i den store virksomhed.
En skærpet opmærksomhed på overvågning må ikke forhindre virksomheder - eller for den sags skyld offentlige myndigheder - i at agere mere logisk over for individet. Hvor ofte sidder vi ikke med fornemmelsen af gang på gang at skulle levere de samme data til den samme organisation, fordi der ikke sker en reel genanvendelse og opsamling af relevante data? Personligt vil jeg gerne bytte noget af denne nonsens væk, selv om omkostningen er en for mig skjult brug af data om min adfærd på en hjemmeside. Hvis det er overvågning, så er det den mest elskede overvågning, jeg kan komme i tanker om! Hvad tænker du?