Strategisk fokus begrænser innovationen

Når vi spørger vores medlemmer i Institut for Selskabsledelse, mener 93 procent af de adspurgte, at innovation er afgørende for den langsigtede forretningsudvikling. Et overraskende højt tal, som tydeligt signalerer en stor erkendelse blandt topledere af, at innovation og forretningsudvikling er det, som skaber fremtidens vækst i virksomhederne.

Kontrasten er dog lige så overraskende stor, når vi spørger de samme topledere om deres vigtigste nuværende ledelsesmæssige fokusområder. Her topper ’implementering af eksisterende strategi’ listen – og kun to procent nævner innovation og nytænkning blandt prioriteringerne: En absolut bundplacering.

I lyset af de seneste års ledelsesmæssige turbulens overrasker det næppe nogen, at fokus på risikostyring og ressourcekontrol har været højt prioriteret. Og nu er hurtig eksekvering af de kendte vækstfremmende tiltag, salg og markedsføring altså på tapetet for at få virksomheden tilbage på ret køl igen. Men hvor er sammenhængen mellem den store trang til at udvikle forretningen og den manglende prioritering? Det er tankevækkende, at så få har innovation og forretningsudvikling på agendaen – en større balance vil nok være gavnlig for det langsigtede perspektiv.

Den største problematik ligger nok i de vidt forskelligartede processer, der ligger bag henholdsvis implementeringen af strategi samt afsættelse af ressourcer og opstart af processer til nytænkningen: På den ene side er der de konkrete operationelle tiltag, som vi kender og kan kalkulere et afkast på. På den anden side er den kreative og skabende proces, som ikke har fastlagt proces, produkt og forudsigelig ROI.

På trods af at nytænkning og innovation sagtens kan anerkendes som en investering på den lange bane, er det svært ikke at betragte allokerede ressourcer, der ikke giver umiddelbart afkast, som udgifter, når kravet til dokumenteret vækst stiger, og der stadig tælles penge på kistebunden.

Er presset til at skulle vækste samt erindringer fra den barske tid under krisen så markante, at den hurtige gevinst overskygger nødvendigheden af at definere virksomheden i fremtiden – og vi derfor kun vælger de løsninger, som er forudsigelige for os?

I virkeligheden er det måske en usikker variabel i sig selv kun at forlade sig på forudsigeligheder. De seneste år har demonstreret en udvikling, hvor alt er foranderligt. Måske er lærdommen stærkere nu end nogen sinde før, at vi konstant er tvunget til at forandre os selv – og dermed at prioritere den nyskabende proces bag.