Walk the CSR talk!

Børnearbejde og børneslaveri, kræftforskning, beskyttelse af truede dyr, klimaprojekter til at nedbringe CO2 udledning og redning af de sidste rester af den tropiske regnskov er blandt de mange konkrete projekter, som efterhånden hører ind under den internationale CSR paraply.
EU-kommissionen definerer Corporate Social Responsibility (CSR) som ”Virksomhedernes frivillige arbejde med at integrere sociale og miljømæssige hensyn i deres forretningsaktiviteter og i interaktionen med deres stakeholdere”. Men det giver kun mening hvis fokus på socialt sindelag og god etik som går ud over Compliance og God selskabsledelse også kan være til gavn for bundlinjen i den pågældende virksomhed.
Værdiskabelsen kan ske såfremt CSR er integreret i virksomhedens forretningsstrategi, som styrker virksomhedens konkurrenceevne.
Medarbejdere stiller krav
Integration af CSR aktiviteter og tiltag i virksomhedens øvrige aktiviteter er en tendens, der er vokset i styrke i løbet af de sidste ti år. Hovedbegrundelse er, at medarbejdere stiller krav til deres virksomheders sociale engagement, der rækker ud over virksomhedens egne interesser. Det er ikke nok blot at opfylde de danske lovkrav om at indberette CSR politik i årsrapporten.
Medarbejderne vil hellere selv være engageret og se konkrete handlinger og resultater.
• Det amerikanske skofirma Payless har p.t. et tre ugers program, hvor non-profit organisationer kan tilslutte sig og få tildelt gratis sko til børn på tværs af USA, Canada, Puerto Rico og 10 latinamerikanske lande.
• Indiens største konglomerat Tata-gruppen’s formand Ratan Tata mener, at koncernens følelse af socialt ansvar ikke kolliderer med opretholdelse af shareholder value. Tata giver i gennemsnit 8-14 procent af sin nettofortjeneste bort til velgørende formål hvert år. Tata er blandt en lille håndfuld multinationale selskaber, som har haft konstant vækst i sin 145-årige historie.
Ovennævnte eksempler er blandt de mange forekomster hvor både små og store virksomheder gennem dedikerede filantropiske programmer tager CSR alvorligt. Vi konsulenter bruger ’walk the talk’ som en kliché når virksomheder og dennes ledere skal gennemføre i praksis hvad de siger og skriver bl.a. i årsrapporterne.
Børnene kommer i skole
UNICEF regner med, at der er ca. 300 millioner børn, som udfører børnearbejde i de fattigste lande i Asien og i Afrika syd for Sahara. Børnearbejde, som også skete i Danmark helt op til mellemkrigsårene, sker først og fremmest i landbrugssektoren. Kilder i FN’s regi mener at størsteparten falder ind under kategorien almindeligt børnearbejde, mens den lokale græsrods organisationer (NGO’er) nu har en større fokus på den grove udnyttelse af børn som er stadig stigende.
Der findes en række initiativer, hvor CSR arbejde virkelig kan gøre en forskel. Det gælder primært når indsatsen koncentreres der, hvor problemet opstår og behovet er størst. Alene i Elfenbenskysten findes der mere end en halv million kakaofarme, fordi den typiske størrelse på et kakaobrug i Vestafrika er på et par hektar jord. Både mængden og størrelsen gør det umuligt at verificere eller at føre tilsyn med, om frikøbte børn virkelig kommer i skole, eller om uddannelse af bønder i andre dyrkningsmetoder giver resultater.
Forbrugere skal med i løsningen
Alligevel er sådanne programmer på græsrodsniveau i virkeligheden meget succesfulde. De fører både til en indkomststigning for den enkelte familie, børnene kommer delvis i skole, og kvaliteten af afgrøder forbedres på sigt.
Udover børnearbejde og ineffektive dyrkningsmetoder er problemets rod først og fremmest fattigdom som skyldes at bønderne får for lave råvarepriser for deres afgrøder og staten går glip af skatter og afgifter.
Der har været flere forsøg på at etablere både en international kakaofond og en international kaffefond, som opkræver en afgift f.eks. i forbindelse med udskibningen af disse produkter. En sådan international fond kan bl.a. finansiere anti-børnearbejde-programmer og foretage administration af en international mærkningsordning, som sikrer en fornuftig kvalitet og at bønderne får en fair pris for deres råvarer.
Blandt de andre strukturelle problemer er mangel på overskuelig toldlovgivning, komplicerede logistiske procedurer og korruption, som resulterer i at multinationale virksomheder unddrager sig skatter og afgifter i værtslande gennem bl.a. transfer-pricing problematikken. Det påstås at den manglende skattebetaling i værtslandene langt overgår de beløb, som tilflyder det afrikanske kontinent i udviklingsbistand.
Investeringer stimulerer efterspørgsel
Alle undersøgelser viser at økonomisk udvikling primært skabes af udenlandske investeringer som også stimulerer en indenlandsk efterspørgsel til gavn for hele landet. Det kunne være en opgave for de skandinaviske lande som har store erfaring i skatteopkrævning, at bistå de fattige lande i at etablere en effektiv ligning af de udenlandske selskaber.
Internationalt er Danmark helt fremme og toneangivende både hvad angår lovgivningen og at gøre CSR udvikling mere konkret. Det forpligter. Tidligere i år gav Danmark et nyt CSR-værktøj til FN i forbindelse med FN-topledermøde, om virksomhedernes samfundsmæssige ansvar. Værktøjet skal hjælpe virksomheder over hele verden med at sætte deres arbejde med CSR i system efter principperne i FN's Global Compact-initiativ.
Dette initiativ burde følges op med et nyt FDI initiativ – (Foreign Direct Investment) om investeringer som virksomheder er villige til at lægge i bla. udviklingslande. For eksempel udvikling af infrastruktur, udvikling af lokale kompetencer, opførsel af fabrikker, etc. Altså investeringer der reelt kommer landet til gode og ikke bare som et udtryk for handel. FDI variere meget i forhold til om landet er i konflikt, der altså er tale om risikoinvesteringer hvor virksomheden hvis det går galt står til at potentielt miste relativt store summer penge hvis investeringen sker uden forsikringsdækning.
Danmark kan vise CSR vejen ved at vi fremover er med til at udvikle et fælles og globalt CSR sprog. Herved kan de strukturelle problemer i udviklingslandene løses og desuden medvirke til, at virksomhederne kan bidrage til at de massive sociale problemer kan løses der hvor de opstår.