ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tør du tænke selvstændigt?

authorimage
BLOGS
Af: Jens Balle
22. oktober 2011
Kan du svare ja til spørgsmålet? Ærligt? Mange undersøgelser indikerer at vi har det med at handle i flok - lemmingeeffekten som den også kaldes. Hellere tage fejl sammen med de andre end at tage risikoen for at stå alene tilbage.

Vi tager ofte udgangspunkt i at vi er selvstændigt tænkende individer. Alligevel kan man ofte se at vi kopierer hinanden. På et seminar i Finansanalytikerforeningen var dette et tema forleden.

En har undersøgelse eksempelvis vist at vi er tilbøjelige til at gå imod egen overbevisning, hvis bare nok indtager den anden rolle. En testperson skulle som den sidste i en række svare på et meget simpelt spørgsmål. Der var to svarmuligheder; en rigtig og en meget forkert. Før det blev testpersonens turs skulle en række medindviede også svare. De valgte alle det forkert og testpersonerne valgte meget ofte at sige det samme som dem....

På Handelsinvests hjemmeside kan du blandt andet se en film om denne gruppe-effekt. Se den her - den giver stof til eftertanke: http://korturl.dk/u6w

Er det mon det der sker på de finansielle markeder i øjeblikket? Det virker som om alle køber obligationer - på dette link kan du se udviklingen i danske investeringsforeninger i år http://korturl.dk/u6w. Den internationale udvikling ser også sådan ud!

Bare fordi alle køber obligationer i øjeblikket behøver det ikke være det rigtige! Blandt andet har dette jo betydet at renten er rekord-lav. Det vil formentlig ikke være helt udenfor det sansynlige at forvente at renten vil stige på et tidspunkt. Det betyder faktisk at risikoen er stor mens gevinstpotentialet er begrænset.

Jeg tror jeg vælger at stå tilbage med min egen strategi. Den er - som faste læsere af denne klumme vil vide - 100% aktier. Det er nemt at styre og afkastet er faktisk også ganske godt!
Profil
Jens Balle authorimage Jens Balle, 42 år, har mere end 20 års erfaring med de finansielle markeder fra både ind- og udland. Jens tiltrådte som direktør i Handelsinvest i 2007 og er desuden foredragsholder med udgangspunkt i investorpsykologi.
Tidligere bloggere på borsen.dk